Bidrag til Kundskab om de danske Provindsers nærværende Tilstand
i oekonomisk Henseende
Forfatter: C. Christensen
År: 1832
Serie: Syvende stykke
Forlag: Trykt hos J. D. Qvist i det Christensenske Officin
Sted: Kjöbenhavn
Sider: 153
UDK: TB 908(489) Bid
Foranstaltet, efter Kongelig Befaling, ved Landhuusholdningsselskabet.
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
113
20.
Udbreder den fitnuldede Faareavl sig? er Faarefoldning i Brug?
Gtaldfodree Faarene nogetsteds? er den indenlandske Faareftamme
i Cil- eller Aftagende?
Den siinuldede Faareavl tzar ingentid været udbredt i Aalborg
Amt, hvilket ej heller er at vente, saalænge paa de flarpere, for
disse Dyr meest skikkede Egne, Græsgangene ikke forbedres, og
de lavtliggende Grunde ikke ved Udtørring gjores beqvemme for
denne Benyttelse. For Tiden er den siinuldede Race nærved ganske
at forsvinde. Samme har væsentligst exifteret paa Hovedgaarden
Vildmosegaard, hvor Antallet for et Par Aar tilbage var steget til
250 Moderfaar med ligesaa stort et Afkom; men Dødeligheden,
som de afvigte fugtige Sommere allevegne anrettede blandt Am-
tets Faareflokke, naaede omsider ogsaa til Vildmosegaard, hvor
man hidtil havde været heldig nok, ved hensigtsmæssig Pleje
og Behandling, at modvirke Følgerne af den dræbende Ind-
flydelse, vaade Aargange og side Græsgange, hvilke sidste Na-
turen udelukkende har titt>eclt denne Guard, — have paa disse
Dyrs Sundhed. Faarestammen er nu sammesteds, ved hiint
Uheld, næsten odelagt, og Forpagter Fangel har, for ej oftere
ar friste tt faa betydeligt Tab, samt fordi den spanske Uld i
den senere Tid ikke med Fordert har ladet sig afsætte, besluttet
sig til at indskrænke Faareholdet og derimod nt udvide Hollæn.
derrebesætningen. Da Forpagter Fangel er den Mand, som her
i Amlet med særdeles Flid og Sagkundskab, under ugunstige
Forhold med Hensyn til Stedets Jordbund, i en Række af Aar
har sogt at fremme den siinuldede Faareavl, vil det ikke være
uden Interesse at hore hans Mening om en Sag, der i den
nyere Tid har tiltrukket fig Landmændenes Opmærksomhed. Han
beretter :
„Uldpriserne vare vel (1824) dalede til 4 Mk., og senere
til 2 Mk. 8 Sk. pr. Pd. uvasket Uld, men jeg fandt endnu
Regning ved Faarcnes Forøgelse. Sammes Antal var nu voxel
til 300 Moderfaar, foruden Lam, Beder og Ungfaar, circa
200 Slkr., i alt 500 Stkr., men 1827'var ingen Afsætning
8