Bidrag til Kundskab om de danske Provindsers nærværende Tilstand
i oekonomisk Henseende
Forfatter: C. Christensen
År: 1832
Serie: Syvende stykke
Forlag: Trykt hos J. D. Qvist i det Christensenske Officin
Sted: Kjöbenhavn
Sider: 153
UDK: TB 908(489) Bid
Foranstaltet, efter Kongelig Befaling, ved Landhuusholdningsselskabet.
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
120
de finere Sorter, samt, især i AlS Sogn, en Mængde af de
saakaldte Pundkirsebær, af hvilke enkelte Beboere ikke sjelden
sælge fra 20 til 50 Lpd. og derover. Ogsaa Pærer, ZEbler
og Blommer produceres, og denne Handel indbringer ofte en
Indtægt, hvormed Skatter og flere Udgifter kunne afholdes.
At befljcere og forædle Frugttræer er ikke en ualmindelig Kund-
stab blandt disse Sognes Beboere. Paa Jordfrugters Dyrkning
anvendes derimod ingen Flid, hvilke og vanfkeligen hos de Fleste
vilde lykkes paa de Steder, hvor Frugttræerne sindes, dasamme
med deres Grene lude ud over Grunden.
Hvilke vigtige Fordele denne Kultur imidlertid allerede
skaffer Beboerne af disse Sogne, ligger saa nær Djet, at man
maa undres over, at denne Erfaring ikke har bragt Sporet
videre; ikke alene den pecuniaire Winding, men den For-
skjonnelse, flige Anlæg vilde udbrede over de mange triste Land-
partier, Vandreren nu steder paa, maa frembringe Dnffet om,
at Lyst og Smag for Haveanlæg snart maa blive almindelig
hos Bonden. At Klima og Jordbund ikke lægger uoverstigelige
Hindringer i Vejen, vise allerede de nævnte Exempler, hvortil
endnu kan føjes et ligesaa træffende fra en anden Kant i Amtet,
der, hvad disse Poster betroeffer, ikke har Fortrin, men endog
staaer tilbage for en Deel af de Foranberorte. I Gravlev Bye,
Hornum Herred, levede for omtrent 50 Aa'r siden en Degn,
som der vakte Opmærksomhed for Haver, saa at sammesteds
endnu haves en Deel Frugt af ZEbler og Blommer. I Pasto-
r-let har Pastor Schionning, baade ved sit eget Exempel ved
Anlæg af en betydelig Frugthave til Juelstrup Præstegaard, som
ved Foranstaltninger til Understøttelse af flige Anlæg, bevirket
at disse fremstille sig hos Enkelte af Sognenes Beboere. Til
udbredt Fremme af dette rigtige Almeenanliggende kunde on,
fles, at der i Lovgivningen om Markfred toges strengere
Hensyn til Havefred, i Særdeleshed til den Fred, som Kaadhed
og Ondskab ofte kan faae i Sinde at forstyrre.
At Bestemmelserne i Lovens 3—13—18, der gjor det til
Tvangspligt for Bonden, aacligen at plante, aldeles er gaaet
j Forglemmelse, ogsaa til en Tid, da Lejlighed fornemmelig