Bidrag til Kundskab om de danske Provindsers nærværende Tilstand
i oekonomisk Henseende

121 frembsd sig til kraftigere at ordne Samme, dengang nemlig Udskiftningerne begyndte, — maa ansees at have for Landets Havekultur havt uberegnelige Folger. 22. Gives der i Egnen Skov, som kan afgive Brændeved og Gavn- træ? eller nye Skovanlæg? Tdrveskjcrr ril eger Forbrug eller ril Salg? Tænkes der paa Plantninger af vilde Dræer, saavcl ril Hegn, som i sluttede Plantninger paa 2, 3 til 4 Skjepper Land, ril Gavntræ og Brændsel? -brændsel har Amtets Skove hidtil kunnet afgive uden be- tydelig Tilførsel andenstedsfra; derimod foles i flere Egne Mangel paa Gavntræ. Den Klage som almindelig fores over, at Skovene medtages, og at der kun lidet tænkes paa Frem- tidens Behov, torde ogsaa her ikke være ugrundet. I Kjær- herred indtager Hals Skove den betydeligste Strækning; Norre, skoven udgjorde forhen 1600 Tønder Land, men er, efterat de Grcesnrngsberettigede ved Udskiftningen have erholdt Udlæg, re, duceret til 900 Tonder Land, inddeelt i Hugster, hvoraf Deel aarlig maa borthugges. Skovbestanden er for det meste Birk og Elle, efterat Egeskoven, som forhen var betydelig, er medgaaet til Pallisadering om Hals Skandse, samt senere, da denne Servitus ophorte, til privat Brug. Skovgrunden er sumpig, hvilket kjendclig ffader Træernes Væxt, og Underlaget Sand eller Qveg. Opvcexten viser sig imidlertid frodig, og naar Vandafledning blev sat i Forbindelse med hensigtsmæssig Behandling, vilde denne Skov endnu kunne blive af Betyden, hed. Samme tilhorer een privat Ejer. Dette er derimod ikke Tilfældet med Sønderskoven, som forhen har udstrakt sig paa 700 Tonder Land, tilhorende Forskjellige, som i længere Tid have kappedes om, paa Skovens Bekostning, at drage Ind« tcegter af Samme. Forovrigt gjeldcr om denne, hvad der