Bidrag til Kundskab om de danske Provindsers nærværende Tilstand
i oekonomisk Henseende

138 Steder, hvor denne Tilladelse er fri, i Almindelighed overbevirst om, at den større Lejlighed til Nydelse af Brændevin:, som derved staaer aaben, ikke virker til større Misbrug deraf, og at det uden Tvivl vilde være betænke- ligere at afskjære Landboerne en Fordeek, der synes saa naturlig at flyde af, at dem ikke bor nægtes paa den meest lucrative Maade at benytte sig af deres Frembringel- ser, især paa en Tid, da det holder Haardt for de fleste at tilvejebringe hvad der fra saa mange Sider fordres, — end at det taales, at de vove sig lidt ad forbudne Veje, skjondt det upaatvivlelig var bedre, naar Midler kunne ud- sindes til at frigjore denne Næringsvej uden Afgang i de Indtægter, Samme for Tiden yder Statskassen, og Lovens Bestemmelser saaledes respekteres ved Siden af en Frihed, hvis Udøvelse endog synes naturligst, og, i saa Fald, fordeelagtigst at hore hjemme paa Landet, fordi det raa Materiale der produceres, til hvis fuldstændigere Benyttelse Brænderiernes Frigivelse ligefrem vilde lede. Efterat vi endnu har nævnet de Fordele, som Beboerne i en Deel af de Sogne, der ligge i Nærheden afKjobstcederne, drage af Torvesalg, og de ikke ubetydelige Indtægter, Salg af Trce- frugter nu og da yder i de forannævnte Egne, hvor Frugthaver ere anlagte, gaae vi over til at omtale den væsentligste af Am- tets Binceringsvcje, denne nemlig, som Silde- og Aalesifleriet i Liimfjorden afgiver. Som Hoved-, og saa at sige eneste Er, hverv, maa dette Fifferie imidlertid betragtes for den storste Deel af Nibe og Logstoer Byers Jndvaanere, som for Beboerne i Fiskerlejerne Sebbersund og Walsted i Slet Herred (for samt- lige disse Steder, naar man henfører Totredjedele af Nibe Byes Befolkning derunder, hcnvcd et Par tusinde Mennesker), hvorimod Samme som Fortjeneste i Forbindelse med Agerbrug tilflyder de Landboere, der paa begge Sider af Fjorden befinde sig i dens Nærhed. Sildefiskerier drives om For- og Efteraar med staaende Garn (Bundgarn) i de dertil matrikulerede Stader, og med Dtivegarn (Nedgarn) samt Vaade. Aalesifleriet, deels med Stryg og Vaadglibe, deels med Nuser, om hvilke for- skjellige Fiskemethoder, Aarstider, i hvilke samme maa benyttes.