Bidrag til Kundskab om de danske Provindsers nærværende Tilstand
i oekonomisk Henseende

Forfatter: C. Christensen

År: 1832

Serie: Syvende stykke

Forlag: Trykt hos J. D. Qvist i det Christensenske Officin

Sted: Kjöbenhavn

Sider: 153

UDK: TB 908(489) Bid

Foranstaltet, efter Kongelig Befaling, ved Landhuusholdningsselskabet.

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 174 Forrige Næste
139 Fiskeredskabernes Beskaffenhed m. v., Forordningen af 15 De- cemder 1750 indeholder specielle Bestemmelser. Forsaavidt Bundgarnsfiskeriet, hvortil ogsaa Aalefangsten, i de for samme matriculerede Stader, horer, betroeffer, da tilhorer samme ude- lukkende private Ejere i Nibe og dens Omegn, der enten selv be-' nytte eller bortleje det, og udgjor, paa Ubetydeligt noer, et for sig, uafhængigt af Agerbrug bestaaende Erhverv. Nedgarnsstskeriel er det, som den agerdyrkende Klasse for- nemmeligen befatter sig med, og af circa 1500 Nedgarnskaage, der antages at være i Brug fra Hals til Logstoer, falder i det mindste Trefjerdedelen paa Aalborg Amt, hvorved over 2000 Mennesker ere bcskjeftigede, af hvilke største Delen tillige ernærer sig ved Avlsbrug. Aalefiskeriet med Vaadglibe sysselsætter om Sommeren det qvindelige Personale, og yder ikke uvæsentlige Bidrag til Underholdningen. Ved Forfcrrdigclse og Reparation af Garnene have Fruentimmerne, saavel yngre som ældre, Ve- ftjeftigelse og Fortjeneste. Kort, Ltimfjordsfiskeriet giver Lejlig, hed til Arbejde og Erhverv pan mange Hænder, Sildesalterierne tillige for den fattige Daglejerklasse, og endeligen igjennem Handelen betydelige Bidrag til Nationalformuen, som til Handelsdrift og Spekulation paa en Tid, da alt andet Handels- liv næsten hendode. Saaledes var det, men desværre er denne rige Kilde til Virksomhed og Næring i de senere Aar næsten ulttorret. Om Aarsagen ere Meningerne deelle, og man er, efter megen pro & contra, neppe kommet tit noget Resultat. S3i ville forsøge at give et Sammendrag af hvad der i denne Materie, der ligger Manges Velfærd meget nær, tildeels offentlig er discukeret, maaskee, fordi Interesserne ere deelte, nu og da noget eenstdigen. Der er saaledes paastaaet: 1. Havets Indtrængen i Fjorden, der indtraf i Foraaret 1825, da Landstrimmelen, som ved Agger adskilte Fjord og Hav, gjennembrodes, bevirkede Fiskeriets Aftagelse, efterdi Fjordvandet ved den Lejlighed blev saltcre og som Folge deraf modbydeligt saavel for Silden som de ovrige Fiskearter, hvilken Paastand, med Hensyn til Ferskvands- fiffcne. Helt, Drreder, Gjeder, Aborrer m. fl., som