Bidrag til Kundskab om de danske Provindsers nærværende Tilstand
i oekonomisk Henseende
Forfatter: C. Christensen
År: 1832
Serie: Syvende stykke
Forlag: Trykt hos J. D. Qvist i det Christensenske Officin
Sted: Kjöbenhavn
Sider: 153
UDK: TB 908(489) Bid
Foranstaltet, efter Kongelig Befaling, ved Landhuusholdningsselskabet.
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
140
gaves vestlig i Fjorden, staaer uimodsagt, da disse Fiffe,
sorter, siden hiin Naturbegivenhed, ere uddode; men her-
imod indvendes, at denne Omstændighed umulig kunde
have Indflydelse paa Sildefifferiet, da Silden egentlig
horer hjemme i Havel, og kun soger Fjorden, for der at
lægge sin Angel, ligesaalidet som Aalefiskeriet af den Grund
er standset, da Aalen vel bliver til og opholder sig i ferske
Vande, men, efter en vis Tids Forlob, soger instinkt-
mcessig Havet, hvis Salthed altsaa ikke er dens Natur
imod; hvorhos Forfægterne af denne Mening stolte sig
paa den Erfaring, at heldige Fifferier siden Havets Ind-
brud ere forefaldne, og ot navnligen Sildefifferiet i For,
aaret 1828 var meget betydeligt, hvilket ikke kunde være
blevet Tilfældet, ifald den paaankede Egenstab ved Vandet
virkelig holdt Silden tilbage, da denne Egenskab længe
for var indtraadt. Om Samme ffulde hindre Sildeynge-
lens Udklækning er et Sporgsmaal, som af Nogle er op-
kastet, og af Andre benægtet, da Sildens Forplantelse maa
antages vcescntligen at foregaae paa Steder, omflydle af
det egentlige Soevand.
2. Den Mængde Sand (Flyvesand), som ved Havvandels
Indstrømning stylter i Fjorden, bedækker sammes Bund,
og ødelægger den Vegetation, hvori Sild og Aal for-
nemmeligen soge Tilhold. Det er ganske vist, at Fjord-
vexterne i de senere Aar ere undergaaet Forandring, og at
Fjordbunden en Tid lang ikke var, hvad der i Fiskertermino-
logien kaldes god (bevoxet), men slige Forandringer indtræffe
og have stedse indtruffet periodiff, og staae nok alene under
Naturens evige Love, hvorefter Alt kommer og sorgaaer;
desuden er Fjordens Bund senere restitueret og Fiskeriet
desuagtet aftaget.
3. Nedgarnskaagene, som ved Fjordens Indlob med deres Garn
omspænde dette, hindre Sildestimlerne i nt passere ind;
man bar hertil svaret, at Silden kun stimleviis soger ind
i Fjorden naac vestlige og nordvestlige Storme ftromme-
viis tilføre Vandet fra Kattegattet, og at det under faa»