Bidrag til Kundskab om de danske Provindsers nærværende Tilstand
i oekonomisk Henseende

141 danne Omstændigheder er umuligt at benytte Nedgarnene i eller nær Indløbet. 4. Havets Indtrængen har forandret Strømmen i Fjorden, saa at den Kraft, hvormed Vandet fra Kattegattet med de ovennævnte Winde trængte ind i og tilførte Fjorden Sildestimerne, er ophort. Allerede af den Grund menes det af Vigtighed, at Fjordens Sammenlob med Havet standsedes. 5. Vaadfiskeriet, som i de senere Aar betydeligt er udvidet, stader saavel Sildeyngelen, der enten fanges eller ved Landtrækningen saaledes sammenknuges imellem de storre Sild, at de omkomme, — som Fjordbunden, da Vaadene oprykke eller ødelægge Soegroessct; disse Redskaber om, spænde desuden paa flere Steder hele Dybet, og hindre Sildene fra at soge op i Fjorden, til Skade for Bund- garnsfifleliel. Herved bemærkes, at det betydeligste Vaadsiskerie drives ved Logstoer, og at, forsaavidt Sildene ssge Fjorden af Indløbet ved Hals, hvilket endnu er den almindeligste Mening, — Vaadene norden eller osten for Nibe og Klit- gaards Grunde altsaa ikke synes at affljoere Sildepassagen til noget bestemt Tab for Bundgarnssifferiet, hvis Stader alle sindes fordeelte paa det Streg af Fjorden, som ligger imellem bemeldte Grunde og Legstoer. 6. De senere Aars vaade og kolde Sommere have medvirket til Fiskeriets Aftagelse*). 7. Ved den forogede Salthed, Havet har meddeelt Fjordvandet, er dette blevet mere gjennemsigtigt, saa at Sildene mutigen *) Sidste Sommer (1831) bragte saa fortrinligt stadigt Vejrlig, som maaskee Faa kunne mindes, men Efteraarsfiskeriet var desuagtet det maadeligste. Man paastaaer, at i Sommere, der ikke frem- bringe mange Fluer, bliver Silden ogsaa borte, og at de samme Naturaarsager, Kulde og Væde, der hindre de Førstes Forplantelse, ogsaa afholde Silden.