Bidrag til Kundskab om de danske Provindsers nærværende Tilstand
i oekonomisk Henseende

17 fordeelagtigste for en bedre Deling af Jorderne, denne nemlig,, da man allerede havde Erfaringer for sig om Gavnligheden af Udflytning og da Formuetilstanden begunstigede flige Planer. Fra den Tid af har Amtet ogsaa de bedste Udskiftninger at op, vise. Saaledes udmærker Delingen af Jorderne sig til Ulsted Bye i Kjær Herred, hvilken i sin Tid horte under Hovedgaarden Gjettrup, da der af 28 Gaarde 12 ere udflyttede. Marklodderne udlagte paa eet Sled og i ordnede Figurer. Udskiftningen af det daværende betydelige Gods til Hovedgaarden Sohngaardsholm i Fleskum Herred er ligeledes foretaget efter tn forstandig Plan og uden at der er sparet paa Udflytningen. Det samme gjelder om Egense-Klosters Gods i samme Herred, hvor Hovedgaarden, for at fremme en fordeelagtigere Deling, endogsaa blev udflytter. Nandrup Gods i Hellum Herred er ligeledes fra den Tid af godt udskiftet, og de senere Udskiftninger paa Godserne til Hoved, gaardene Lerkenfeldt, Molgaard og Bjornsholm i Aerrs og Slet Herreder fortjene ikke mindre at komme paa Listen blandt de bedst udførte. Jordertte til Aalborg Kjobstad ere, som kan sees af det Foregaaende, ikke udskiftede. Saadant har flere Gange været paatænkt, men formedelst Markernes uligeartede Beffaffenhed ikke funden tjenligt. Nibe Byes Jorder ere, som for meldt, i Privates Eje og for længere Tid siden deelte. En af de aller- første Udffiftninger i Amtet var den af Gudumlunds Gods, der gaaer over 50 Aar tilbage i Tiden, og, for de dermed forbundne Omstændigheder, en af de mærkeligste. Daværende Ejer, Kammer, herre. Stiftamtmand F. v. Buchwald, allerede fortroelig med Ideen om Fordeelagtigheden af at Landmanden havde sine Jorder samlede og i Nærheden, fandt en uovervindelig'Hindring i Ud- førelsen af en planmæssig Deling i Bønder-Jordernes Situation, da det kun med store Bekostninger lod sig gjsre at skaffe Vand paa de Steder, hvortil Udflytningen ffulde flee, og med Udsigter til at en enkelt Beboer ikke i Fremtiden kunde evne nt vedlige- holde en Brond af fornoden Dybde. Flere Omstændigheder, og deriblandt muelig ogsaa denne, at der paa Godset gaves en Deel ode Gaarde, der skulde retableres, bragte Kammerherren paa den Beslutning at tage Jord i Vederlag for Tienden og at forene sig med Sognepræsten om, for hans Tiendeandeel at tilsvare en