Bidrag til Kundskab om de danske Provindsers nærværende Tilstand
i oekonomisk Henseende
Forfatter: C. Christensen
År: 1832
Serie: Syvende stykke
Forlag: Trykt hos J. D. Qvist i det Christensenske Officin
Sted: Kjöbenhavn
Sider: 153
UDK: TB 908(489) Bid
Foranstaltet, efter Kongelig Befaling, ved Landhuusholdningsselskabet.
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
18
permanent aarlig Afgift. Paa denne saaledes for alle tre Tiende-
dele udlagte Jord, hvormed sammenlagdes Jorderne til lidet over
41 Tdr. Hartkorn ode Bondergods, oprettede Kammerherren en
betydelig Avlsgaard, der fik Navn af Tiendegaarden, ved hvilket
Arrangement Sognene Gudum og Lillevorde, der tilsammen havde
noget mere end 234 Tdr. Hartkorn, bleve aldeles tiendefrie, og
det forste og, saavidt vides hertillands, hidtil det eneste Exempel
givet paa en forandret Tiendeydelse af den Natur. Tiendejorden
lod Ejeren sig udlægge paa de loengstbortliggende og maadeligste
Jorder, der forhen udgjorde Byernes slet behandlede Udmarker,
og ved nt lade Beboerne beholde de nærmere og bedre Jorder,
samt iværksætte de nødvendige Udflytninger, bleve de naturlige
Hindringer for en god Udskiftning hævede. Kammerherrens
Planer, der vare udkastede og exeqverede uden at sporge hoiere
Vedkommende, modte betydelig Modstand, men gik omsider
igjennem; imidlertid er det i Tidens Folge langtfra befunden
fordeelagtigt paa den Maade at modtage ZEqvivalent for Tiende,
uagtet man ikke kan beskylde B. for at han, ved at entrere heri,
har overseet den saare vigtige Omstændighed, at Dyrknings-
omkostningerne i flige Tilfælde fremfor alt maae bringes i Anslag
for at ballancere Indtægten af Tiendejord med den af selve
Tienden; thi ei alene af det egentlige liendebeerende Areal, men
tillige as Eng og Kjcerjorderne blev T2K Dele udlagt som Godt-
gjorelse for Naturaltienden, altsaa, da f Dele af Markerne
efter det gamle Trevangsbrug var besaaet, Deel af Ager-
marken og paa det nærmeste ^Deel af Enge og Kjær til Dækkelse
af Driftsudgivterne, hvilket ikke synes knapt taget. Kammer-
herrens Plan gik endvidere derhen, paa Tiendegaarden at indrette
el Avlsbrug overeenssiemmende med de forbedrede Principer, som
dengang nit traadte til Skue hos vore sydlige Naboer og hos
Engellænderne; Meklenborgste og Engelske Jorddyrkere bleve ind-
kaldte, Agerdyrkningsredstaber forskrevne, Tærskemaskiner opforte
og flere bekostelige Indretninger og Anlæg iværksatte, men Om-
stændighederne lode sig ikke tvinge, den geniale energiske Entre-
preneur foregreb ogsaa her Tiden, hans Ideer og Anskuelser vare
for nye og for frappante til at kunne realiseres, især uden Op.
ofrelse af en storre Formue, end den, han formodentlig besad.