Bidrag til Kundskab om de danske Provindsers nærværende Tilstand
i oekonomisk Henseende

Forfatter: C. Christensen

År: 1832

Serie: Syvende stykke

Forlag: Trykt hos J. D. Qvist i det Christensenske Officin

Sted: Kjöbenhavn

Sider: 153

UDK: TB 908(489) Bid

Foranstaltet, efter Kongelig Befaling, ved Landhuusholdningsselskabet.

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 174 Forrige Næste
18 permanent aarlig Afgift. Paa denne saaledes for alle tre Tiende- dele udlagte Jord, hvormed sammenlagdes Jorderne til lidet over 41 Tdr. Hartkorn ode Bondergods, oprettede Kammerherren en betydelig Avlsgaard, der fik Navn af Tiendegaarden, ved hvilket Arrangement Sognene Gudum og Lillevorde, der tilsammen havde noget mere end 234 Tdr. Hartkorn, bleve aldeles tiendefrie, og det forste og, saavidt vides hertillands, hidtil det eneste Exempel givet paa en forandret Tiendeydelse af den Natur. Tiendejorden lod Ejeren sig udlægge paa de loengstbortliggende og maadeligste Jorder, der forhen udgjorde Byernes slet behandlede Udmarker, og ved nt lade Beboerne beholde de nærmere og bedre Jorder, samt iværksætte de nødvendige Udflytninger, bleve de naturlige Hindringer for en god Udskiftning hævede. Kammerherrens Planer, der vare udkastede og exeqverede uden at sporge hoiere Vedkommende, modte betydelig Modstand, men gik omsider igjennem; imidlertid er det i Tidens Folge langtfra befunden fordeelagtigt paa den Maade at modtage ZEqvivalent for Tiende, uagtet man ikke kan beskylde B. for at han, ved at entrere heri, har overseet den saare vigtige Omstændighed, at Dyrknings- omkostningerne i flige Tilfælde fremfor alt maae bringes i Anslag for at ballancere Indtægten af Tiendejord med den af selve Tienden; thi ei alene af det egentlige liendebeerende Areal, men tillige as Eng og Kjcerjorderne blev T2K Dele udlagt som Godt- gjorelse for Naturaltienden, altsaa, da f Dele af Markerne efter det gamle Trevangsbrug var besaaet, Deel af Ager- marken og paa det nærmeste ^Deel af Enge og Kjær til Dækkelse af Driftsudgivterne, hvilket ikke synes knapt taget. Kammer- herrens Plan gik endvidere derhen, paa Tiendegaarden at indrette el Avlsbrug overeenssiemmende med de forbedrede Principer, som dengang nit traadte til Skue hos vore sydlige Naboer og hos Engellænderne; Meklenborgste og Engelske Jorddyrkere bleve ind- kaldte, Agerdyrkningsredstaber forskrevne, Tærskemaskiner opforte og flere bekostelige Indretninger og Anlæg iværksatte, men Om- stændighederne lode sig ikke tvinge, den geniale energiske Entre- preneur foregreb ogsaa her Tiden, hans Ideer og Anskuelser vare for nye og for frappante til at kunne realiseres, især uden Op. ofrelse af en storre Formue, end den, han formodentlig besad.