Bidrag til Kundskab om de danske Provindsers nærværende Tilstand
i oekonomisk Henseende

23 Afgivter, end Fæsterne, endog under lige streng Medfart, hvorhos det ej heller kan nægtes, om end en storre Velstand ikke almindelig sindes udbredt blandt hine fremfor blandt disse, til en Tid, da Velhavenhed hos Landmanden ikke kan hore til Dagens Orden, at jo Ejendom er en Besiddelse, der for den Enkelte som for det Hele fra mange Sider maa ansees fordeelagtigere end Fæste; og at man fra Ejendoms-Besidderne fornemmelig tor haabe at For« bedringer i Landbruget ville udgaae efterhaanden som gunstigere Conjuncture»: og en bedre Indsigt om Jordernes rette Behand- ling rydde de Hindringer til Side, som nu staae i Vejen herfor.— Af Fæstegodserne i Amtet forrettes Hovene, med Undtagelse af Grevflabet Lindenborgs og Gudumlunds, Buderupholms og Lang- holts, efter Foreninger, i sin Tid mindelig affluttede, der ikke ere favorable for de Hoveriegjorende, men som Ejerne vide at lempe efter deres Fæsteres Tarv. Fæsterne paa Grevflabet Linden- borg og Allodialet Gudumlund, der have nydt Hoveriefrihed fra den Tid af, da Regjeringens Anordninger om denne Gjenstand emanerede, og imod billige Afgivter, ere ogsaa de meest Velhavende i Amtet. 5. Hvilken er den almindelige og meest gjængse Dyrkningsmaade '< Hvilke Afvigelser gives herfra? Bruger man Äobbeldrifc med teen Brak, eller Vexeldrifr med Brakfrugrer? Hvad dammes deron» ? Er nogen betydelig Deel af Jorder udlagt ril varigt Græsland? Det kan antages som almindeligt, at Sædomlobet begynder med 1) Byg, hvortil Gronjorden om Efteraaret vinterlægges (fældes) og efter at være næste Foraar alter ploiet, besaaes. Gjodningcn anvendes til denne Halm. Dernæst 2) Rug efter een Plsining. 3) Paa de bedre Jorder Stubbyg, paa de ringere atter Rug. 4) Havre, og som oftest 5) atter Havre, hvorpaa Markerne i 3 til 5 Aar udlægges til Græsning uden at Eræsfroe saaes med sidste Halm. Der, hvor Jorderne ansres ustikkede til anden