Bidrag til Kundskab om de danske Provindsers nærværende Tilstand
i oekonomisk Henseende
Forfatter: C. Christensen
År: 1832
Serie: Syvende stykke
Forlag: Trykt hos J. D. Qvist i det Christensenske Officin
Sted: Kjöbenhavn
Sider: 153
UDK: TB 908(489) Bid
Foranstaltet, efter Kongelig Befaling, ved Landhuusholdningsselskabet.
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
24
Gang at bære Rug eller Byg, saaes til Slutning 3 Gange
uafbrudt Havre, som til Ex. i det vidtløftige Hornum Sogn,
der, som foran meldt, har i det Hele ret gode muldsandede
Marker, men som af Naturen ere noget kolde. Som Alfred
drives endeel af Jyrderne til Byerne Hasseris og Norholm i
Hornum Herred, Kjolbye i Farstrup Sogn, Slet Herred, og Helder-
flou i Als Sogn, Hindsted Herred. Efter at man i 2 til 4 Aar
uden Brak har taget langstraaede Scedafgroder, gjodes paany.
Jordernes naturlige Frugtbarhed, der paa de 3 førstnævnte
Steder indeholde Kalk og en dyb Muldflorpe, tillader denne
Afbenyttelse, uden at Productionen, hvad Straaet angaaer, taber
sig, men den almindelige Erfaring, at der under saadanne Om?
stændrgheder avles faa Fold og maadelig Kjærne, fremstiller sig
ogsaa her. I Kjær Herred udlægge Nogle Jorderne med Rug
jstedenfor Havre, i den Formening, at en bedre Græsning derved
vindes i Hvileaarenc.
Kartofler og Boelgsæd dyrkes ikke sjelden som Mellemafgrøder,
sædvanlig efter forste Rugkjerv, men indtage almindeligen ikke
hos Bonden et heelt Aar Gjode (Indtægt), og uden at man
paa saadanne Stykker tager færre langstraaede Scedafgroder,
hvorimod et Hvileaar afkortes. Det hedder at Erter eller Kar-
tofler er som en Hvile for Ageren, og at man ligefuldt kan as-
fordre den sin bestemte Tribut, men denne Paastand er neppe
alvorlig meent, thi Vedkommende, der i deres Iver for at af,
tvinge Jorden det störst muelige Udbytte, tillade sig hun extra-
ordinaire Benyttelse, kunne dog ikke nægte, at dette ej bliver
uden skadelige Folger for de sidste Halme eller for Grcesvcexten,
ogsaa der, hvor kunstige Græsarter bruges; vi vide, at Rodfrugter
og Boelgsæd, formedelst sammes rugende Skygge og den Næring,
disse Planter igjennem deres Blade formeentligen drage til sig
af Atmosphcrren, afkræfte Jorden mindre, end de egentlige Cere-
alier, og, forudsat Afgrøden har staaet flutter samt Arbejdet
med Hypning o. s. v. ikke er forsomt, efterlader Ageren i en for
de næste Halme gunstig Tilstand, men at hine Væxter aldeles
intet tilegne sig af Jordens Kraft, er en Formening, som Er-
faringen tilstrækkeligen maa have gjendreven. I Norre- og
Sonder,Tranders Sogne hviler Agermarken sædvanlig kun i 2