Bidrag til Kundskab om de danske Provindsers nærværende Tilstand
i oekonomisk Henseende

Forfatter: C. Christensen

År: 1832

Serie: Syvende stykke

Forlag: Trykt hos J. D. Qvist i det Christensenske Officin

Sted: Kjöbenhavn

Sider: 153

UDK: TB 908(489) Bid

Foranstaltet, efter Kongelig Befaling, ved Landhuusholdningsselskabet.

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 174 Forrige Næste
24 Gang at bære Rug eller Byg, saaes til Slutning 3 Gange uafbrudt Havre, som til Ex. i det vidtløftige Hornum Sogn, der, som foran meldt, har i det Hele ret gode muldsandede Marker, men som af Naturen ere noget kolde. Som Alfred drives endeel af Jyrderne til Byerne Hasseris og Norholm i Hornum Herred, Kjolbye i Farstrup Sogn, Slet Herred, og Helder- flou i Als Sogn, Hindsted Herred. Efter at man i 2 til 4 Aar uden Brak har taget langstraaede Scedafgroder, gjodes paany. Jordernes naturlige Frugtbarhed, der paa de 3 førstnævnte Steder indeholde Kalk og en dyb Muldflorpe, tillader denne Afbenyttelse, uden at Productionen, hvad Straaet angaaer, taber sig, men den almindelige Erfaring, at der under saadanne Om? stændrgheder avles faa Fold og maadelig Kjærne, fremstiller sig ogsaa her. I Kjær Herred udlægge Nogle Jorderne med Rug jstedenfor Havre, i den Formening, at en bedre Græsning derved vindes i Hvileaarenc. Kartofler og Boelgsæd dyrkes ikke sjelden som Mellemafgrøder, sædvanlig efter forste Rugkjerv, men indtage almindeligen ikke hos Bonden et heelt Aar Gjode (Indtægt), og uden at man paa saadanne Stykker tager færre langstraaede Scedafgroder, hvorimod et Hvileaar afkortes. Det hedder at Erter eller Kar- tofler er som en Hvile for Ageren, og at man ligefuldt kan as- fordre den sin bestemte Tribut, men denne Paastand er neppe alvorlig meent, thi Vedkommende, der i deres Iver for at af, tvinge Jorden det störst muelige Udbytte, tillade sig hun extra- ordinaire Benyttelse, kunne dog ikke nægte, at dette ej bliver uden skadelige Folger for de sidste Halme eller for Grcesvcexten, ogsaa der, hvor kunstige Græsarter bruges; vi vide, at Rodfrugter og Boelgsæd, formedelst sammes rugende Skygge og den Næring, disse Planter igjennem deres Blade formeentligen drage til sig af Atmosphcrren, afkræfte Jorden mindre, end de egentlige Cere- alier, og, forudsat Afgrøden har staaet flutter samt Arbejdet med Hypning o. s. v. ikke er forsomt, efterlader Ageren i en for de næste Halme gunstig Tilstand, men at hine Væxter aldeles intet tilegne sig af Jordens Kraft, er en Formening, som Er- faringen tilstrækkeligen maa have gjendreven. I Norre- og Sonder,Tranders Sogne hviler Agermarken sædvanlig kun i 2