Bidrag til Kundskab om de danske Provindsers nærværende Tilstand
i oekonomisk Henseende
Forfatter: C. Christensen
År: 1832
Serie: Syvende stykke
Forlag: Trykt hos J. D. Qvist i det Christensenske Officin
Sted: Kjöbenhavn
Sider: 153
UDK: TB 908(489) Bid
Foranstaltet, efter Kongelig Befaling, ved Landhuusholdningsselskabet.
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
25
Aar ester forud at have baaren Gjodebyg, Rug, Stubbyg,
Havre, Havre. Da Beboerne kunne fra Aalborg forskaffe sig frem-
med Gjodning, see be sig i Stand til under en saa forceret Drift
og paa deres af Naturen frugtbare Jorder at frembringe taale-
lige Afgrøder. Paa Gudumholm har hidtil Inddelingen i sire
Marker uden Brak vedligeholdt sig. Man gjoder til Byg,
hvorefter folger Rug, Havre, Hvile, eller 2 Gange Byg og 1
Gang Havre paa de Kalkjorder (starpblegede), der have et tyndt
Muldlag, da disse ansees uskikkede til Rug. I Mou Sogn,
samme (Flefkum) Herred, tages paa dettes tildeels skarpsandede
Jorder 1) Byg, hvortil den friske Staldgjodning om Foraaret
udfores, 2) Rug, 3) Nug; 3 Aars Græsleje. Paa de skarpests
Jorder, tildeels Udmarker eller opdyrket Hede, er det ikke ualmin-
deligt, at der efter Boghvede og Gjodning tages umiddelbart tre
til fire Gange Rug, hvorefter Jorden hviler i en Række af Aar.
Fra disse almindelige Maximer for Markjordernes Inddeling
og Drift, kunne vi nævne folgende Undtagelser:
I Rjcer Herred.
Paa Hovedgaarden Birkelse tages efter heel Brak og Gjod-
ning Rug, Byg, Rug, Havre, eller efter Byg togange Havre,
hvorefter Markerne ligge til Græsning i 5 Aar. Ved Indførelse
af Brak er der for denne Guards af Naturen kolde og side
Jorder gjort et væsentligt Skridt til det Bedre, og til en fuld-
stændigere Cultur behøvedes fremdeles, ar der ved Udgrovtning
sørgedes for at Markerne befriedes for den stadelige Suurhed,
hvoraf de ojensynligen lide.
Paa Hovedgaarden Rodslet begynder Driften med Gron-
jords Havre, dernæst Gjodebyg, Rug, Vikkehavre, Rug, 5 Aars
Græs. Arealet er ved sin flakke Situation udsat for fladeligt
Vand, til hvis Afledning ikke hidtil er taget fornødent Hensyn.
Paa Avlsgaarden Bjorum i Vadum Sogn, der til 20 Tdr.
Hartkorn har et Markareal af 238 Tdr. Land, for en stor Deel
opdyrket Kjcerjord, udlægges Markerne med Klover til Slet og
Græsning i 5 Aar, efter forud at have i ligesaamange Aar baaren
langstraaet Sæd. Gaardens hidtilværende Ejer, Proprietair
C. Koefod, hvis Tænksomhed og Dristighed denne Ejendom flylder
adskillige Forbedringer, var betænkt paa at indfors heel Brak, og