Bidrag til Kundskab om de danske Provindsers nærværende Tilstand
i oekonomisk Henseende

26 dermed forene Brakfrugtavl, hvortil Jordernes naturlige Godhed og Beliggenhed fuldkommen qvalificere sig*). Ved Hovedgaarden Vang er Rugen udeladt af Sædskiftet paa de fugtigere Jor- der, oprindelig opdyrket Eng, der afvexlende i 5 Aar drives med Byg og Havre, og udlægges med Klover til Slet og Græs- ning i lige lang Tid, hvilket ogsaa finder Sted paa de hojere liggende Marker, der efter Hoverieforening dyrkes med Soed i 5 Aar efter den foremforle almindelige Maneer, dog med den Forandring, al Rug tages til sidste Halm som fordeelagtigere for Groesvexten i Hvileaarene. Ved Dsteraaegaard i Hals Sogn, der til 9 Tdr. 1 Skp. ufrit og tiendepligtigt Hartkorn, har 160 Tdr. Agerland, inddeelt i 10 Marker af forffjellig Størrelse, er Drif- ten 1) Gronjords-Havre, 2) Gjodebyg, 3) Rug, 4) Stubbyg, 5) Havre med Klover, 5 Aars Hvile. Jorderne ere af natur, lig god Beskaffenhed, men lavtliggende og udsatte for Vandflade; Naturligt Fald mangler imidlertid neppe til Vandets Aflob, uaar den fornodne Udgrovtnittg iværksættes, hvilket her som paa de omtalte side Puncter i dette-Herred ikke noksom kan anbefales, for nt hæve Jorderne til den Frugtbarhed, fom Naturen ikke har nægtet dem. Ved at begynde Sædomlobet med Gronjordshavre, undgaaes at denne Sæd, til Jordernes storre Afkræftelse, folger flere Gange umiddelbart paa samme Plet, ligesom ogsaa Byglandet, hvor Jorderne hvile i flere Aar og Bygget saaes efter 2 Ploi- tunger, vil sindes mere stjernet efter den foregaaende Havrckjerv, end naar Gronjorden optages med Byg, uden oftere Ploining. Brak vilde uden Tvivl være velkommen for flige Jorder, hvor Qvcekker og Ukrud, da rensende Sædearter ej bruges, ellers lette, ligen tiltage sig Regimentet. • Paa Markerne til Nørresundbys finder ogsaa Udlæg med Klover Sted, ligesom Gjobningen af Nogle der anvendes til Rug. Pastor Kanneworff i Aabye, der driver temmelig lette Jorder, forbeholder ogsaa Nugen Gjodnin- *) Siden Forfatteren bereiste Kjær Herred (1829) have Bjørum og Rødflct faaet nye Ejere, og Birkelse er undergivet Forpagtning, hvilket mueligen vil have Forandring i de angivne Driftsmaader til Følge, saaledes som allerede skal være Tilfældet paa Rødflet, hvor en anden, og, som man siger, fuldkomnere Driftsplan er i Bærk.