Bidrag til Kundskab om de danske Provindsers nærværende Tilstand
i oekonomisk Henseende
Forfatter: C. Christensen
År: 1832
Serie: Syvende stykke
Forlag: Trykt hos J. D. Qvist i det Christensenske Officin
Sted: Kjöbenhavn
Sider: 153
UDK: TB 908(489) Bid
Foranstaltet, efter Kongelig Befaling, ved Landhuusholdningsselskabet.
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
28
af en Gaard i Hornum Sogn, paa lidt mere end 7 Tdr. Hart-
korn, har i flere Rotationer drevet sine muldsandede tildeels noget
kolde Agerjorder, omtrent 70 Tdr. Land, med: 1) Nug efter
heel Brak og Gjodning, 2) Byg, 3) Kartofler og Bælgsæd,
4) Byg, 5) Rug, 6) Havre med Klover, 4 Aars Græsning.
Brakken gjorde her i Begyndelsen overordentlige Virkninger.
Rugen, som forhen vanskelige» lykkedes og ikkun scedvanligen gav
2 til 3 Fold, ydede nu 10 til 12 Fold, og Bygget derefter tabte
sig ikke; men da, som naturlig Folge af Brakken, Agerens
Kraft sattes i siorre Virksomhed og en ikke rigeligere Gjodske end
sædvanlig kunde anvendes, blev det, under et saa lidet staunende
Sædskifte, en uundgaaelig Folge, at Jorderne i de næste Sæd,
omlob fandtes udmagrede og at Productionen tabte sig. Peder
Villadsen er derfor betænkt paa at udelade Rugen i Slutningen
af Rotationen, og efter Kartofler og Erter ikkun at lade folge
Byg og Havre, Manden har yttret den Formening, at Kartofler
gave ham Tidsler i Bygget, som folger derefter, men dette er
uden Tvivl en Vildfarelse. Tidslernes Fremkomst maa deels
være en Folge af Jordernes Mangel paa Kraft, deels at der
ved Pløjningen til Byg er bragt Dele op af det kolde ufrugtbare
Underlag, der ikke ved den foregaaende Brak eller Kartoffellandets
Behandling ere komne i Berorelse med Atmosphæren; Brak og
Rodfrugtcultur ere netop Midler til at odelægge Tidsler og
andet Ukrud, naar Jordsmonet bearbeides i fornoden Dybde og
flittigt omrores. I Ellitzhoy Sogn, der tildeels har gode muld-
sandede, som ogsaa i østre Side nogle kalkblandede Jorder, be-
x gpnbet Sædskiftet hos endeel med Gronjordshavre, hvorefter en
Havrekjerv tages mindre i Slutningen af Rotationen, der forresten
reducerer sig til Egnens Almindelige: Gjodebpg, Rug, Havre.
Til Anbefaling for Gronjordshavren gjelder ogsaa her, hvad i det
Foregaaende er bemærket.
Fcrstegaardsbruger Jacob Pedersen i Grydfted, Voxlev Sogn,
driver sine Agerjorder, omtrent 40 ä 50 Tdr. Land, deels Leer,
deels Muldleer med Leerunderlag, i 9 Dele: 1) Wikkehavre
grønt afflaaet, 2) Rug, gjodet, 3) Byg, 4) Erter, 5) Byg,
6) Havre med Klover, 3 Aars Græsleie. Da han agter ved
Hjelp af Staldfodring at formere sin Gjodske, hvortil han, saa-