Bidrag til Kundskab om de danske Provindsers nærværende Tilstand
i oekonomisk Henseende

Forfatter: C. Christensen

År: 1832

Serie: Syvende stykke

Forlag: Trykt hos J. D. Qvist i det Christensenske Officin

Sted: Kjöbenhavn

Sider: 153

UDK: TB 908(489) Bid

Foranstaltet, efter Kongelig Befaling, ved Landhuusholdningsselskabet.

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 174 Forrige Næste
28 af en Gaard i Hornum Sogn, paa lidt mere end 7 Tdr. Hart- korn, har i flere Rotationer drevet sine muldsandede tildeels noget kolde Agerjorder, omtrent 70 Tdr. Land, med: 1) Nug efter heel Brak og Gjodning, 2) Byg, 3) Kartofler og Bælgsæd, 4) Byg, 5) Rug, 6) Havre med Klover, 4 Aars Græsning. Brakken gjorde her i Begyndelsen overordentlige Virkninger. Rugen, som forhen vanskelige» lykkedes og ikkun scedvanligen gav 2 til 3 Fold, ydede nu 10 til 12 Fold, og Bygget derefter tabte sig ikke; men da, som naturlig Folge af Brakken, Agerens Kraft sattes i siorre Virksomhed og en ikke rigeligere Gjodske end sædvanlig kunde anvendes, blev det, under et saa lidet staunende Sædskifte, en uundgaaelig Folge, at Jorderne i de næste Sæd, omlob fandtes udmagrede og at Productionen tabte sig. Peder Villadsen er derfor betænkt paa at udelade Rugen i Slutningen af Rotationen, og efter Kartofler og Erter ikkun at lade folge Byg og Havre, Manden har yttret den Formening, at Kartofler gave ham Tidsler i Bygget, som folger derefter, men dette er uden Tvivl en Vildfarelse. Tidslernes Fremkomst maa deels være en Folge af Jordernes Mangel paa Kraft, deels at der ved Pløjningen til Byg er bragt Dele op af det kolde ufrugtbare Underlag, der ikke ved den foregaaende Brak eller Kartoffellandets Behandling ere komne i Berorelse med Atmosphæren; Brak og Rodfrugtcultur ere netop Midler til at odelægge Tidsler og andet Ukrud, naar Jordsmonet bearbeides i fornoden Dybde og flittigt omrores. I Ellitzhoy Sogn, der tildeels har gode muld- sandede, som ogsaa i østre Side nogle kalkblandede Jorder, be- x gpnbet Sædskiftet hos endeel med Gronjordshavre, hvorefter en Havrekjerv tages mindre i Slutningen af Rotationen, der forresten reducerer sig til Egnens Almindelige: Gjodebpg, Rug, Havre. Til Anbefaling for Gronjordshavren gjelder ogsaa her, hvad i det Foregaaende er bemærket. Fcrstegaardsbruger Jacob Pedersen i Grydfted, Voxlev Sogn, driver sine Agerjorder, omtrent 40 ä 50 Tdr. Land, deels Leer, deels Muldleer med Leerunderlag, i 9 Dele: 1) Wikkehavre grønt afflaaet, 2) Rug, gjodet, 3) Byg, 4) Erter, 5) Byg, 6) Havre med Klover, 3 Aars Græsleie. Da han agter ved Hjelp af Staldfodring at formere sin Gjodske, hvortil han, saa-