Bidrag til Kundskab om de danske Provindsers nærværende Tilstand
i oekonomisk Henseende

29 velsom de flere Jordbrugere, der boe i Nærheden af Nibe, end- videre har Leilighed ved derfra at hjemføre Gjodning (almindelig forraadnet Sildegjæl, der viser fortrinlig Virkning paa bindende og kolde Jorder), er det hans Plan at gjode 2 Gange i Nota- tionen, sidste Gang til Stubbygget, for derved at vinde en fro- digere Klover. Vexeldrift er indfort hos Gaardbruger Jens Jensen Hersum af Molberg i Hornum Sogn, med et af det Kongelige Landhuusholdnings-Selskab bifaldet og ved en temmelig betydelig natlig Understøttelse fremmet Sædskifte. Gaardbruger Knud Christensen sammesteds driver sine Jorder, næsten af lige Omfang, 60 u 70 Tdr. Land, omtrent efter samme Plan, nemlig 2-Dele (muldsandede), 1) Gronjordshavre, 2)Vikker, gjodffede, forvandlede til Hoe eller grønne opfodrede paa Stald, 3) Rug ester 3 Pløjninger, 4) Kartofler, 5) Byg, 6) Erter, halv gjod- flede, 7) Byg med Klover, 8) 9) 10) 11) Græs. | Deel (mere sandet), 1) Boghvede efter 2 Plotninger og Gjodning, 2) Rug, 3) Kartofler, 4) Byg, 5) Spergel, halv gjodstet, 6) Rug med Rajgræs og Hvidklover, 5 Aars Hvile*). Frem- deles dyrker Sognefoged og Dannebrogsmand Jens Andersen af Guldbek, samme Sogn, 16 Tdr. Land muldsandede og 40 Tdr. Land flarpsandcde Jorder i 2 Afdelinger efter samme Regler. Disse Exempler paa en for denne Jordart, hvoraf Amtets ud, gjor den betydeligste Deel, hensigtsmæssig Drift maa man onske og haabe taget til Folge. Aalborg Byes Commune-Iorder dyrkes, efter Conditionerne for Leiemaalene, i visse Aar med Sæd, og hvile derefter, sæd- ') Knud Christensen har dog neppe sine Naboers Erempel at takke for at hans Iordbrug er et af de Første blandt Amtets Bønders. Denne unge Mand har alene ved Læsning og Selvtænkning arbeidct sig frem, og da han skaaer sig mere end,sædvanlig vel ved en bedre end sædvanlig Dyrkning, er fligt Exempel af det Slags, der fornemmelig kan haabes gavnligen at ville virke paa den vigtigste og talrigste Klasse af Land- mænd. Det gavner lidet at Bonden forandrer sin Drist, naar slige Forandringer ikke tillige falde i Ojnene ved forøget Velstand. Mæng- den troer og kan kun troe at det først da er Alvor. Mistroen til det Nye maa da forsvinde, istedenfor at det under modsatte Forhold griber videre om sig.