Bidrag til Kundskab om de danske Provindsers nærværende Tilstand
i oekonomisk Henseende

Forfatter: C. Christensen

År: 1832

Serie: Syvende stykke

Forlag: Trykt hos J. D. Qvist i det Christensenske Officin

Sted: Kjöbenhavn

Sider: 153

UDK: TB 908(489) Bid

Foranstaltet, efter Kongelig Befaling, ved Landhuusholdningsselskabet.

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 174 Forrige Næste
31 1) Vikkeblanding, grønt afflaaet og forvandlet til Hoc, Stubben, tverploiet, brakharvet, gjsdflet, atter ploiet og besaaer med Vintersæd, 2) Hvede, 3) toradet Byg, 4) Vikkeblanding, be, handlet paa samme Maade som Nr. 1, og 5) Havre efter 2 Pløjninger. Ved Parcelgaarden, 36 Tonder Land, i 6 Dele: 1) Kartofler, 2) toradet Byg, gjodsket, 3) Havre, 4) Bælgseed, halvgjodfket, 5) sexradet Byg, 6) Havre. Forinden denne forandrede Drift indfortes, bleve Markerne efterhaanden underkastet en fuldstændig Brak, og ligesom det ikke er bleven ubemærket, at den dyrkede Brak vanskelige«, især naar fugtige Aaringer hindre Kartoffellandets tilbørlige Bearbejdning eller Dikkestubbens hurtigst muelige gjentagne Ploining og Harv- ning (væsentlig ar paaagte), holder Ageren saa renset eller forbereder denne saa fuldkommen for den folgende Afgrode, som den rene (sorte) Brak, saaledes har Erfaring ogsaa viist, at paa disse af Naturen rigt begavede Jorder gaaer Sæden efter fuld Brak og Gjodning, naar Sommeren ikke er vedholdende tor, uundgaaelig i Leie, bliver svang, og Hveden modnes vanskelig. Man har derfor foretrukken at dyrke Brakken, hvorved hine Ulem- per tildeels ere undgaaede',- og Productet af Brakfrugterne har endnu stedse mere end dækket Værdien af det ringere Sædudbytte, som i enkelte Aar maafkee fan strives paa Brakfrugtdyrkningens Regning. Romdrup Prcestegaards Jndmarksjorder, tildeels af samme fortrinlige Blanding som Klarupgaards og Christiansholms foran- nævnte bedste, kalkblandet Muldleer paa Kalksteensbund, men mere hoiloendede, dyrkes ogsaa som Alsæd, omtrent efter samme Sædfolge og Behandling, som hine; Udmarksjorderne, god Muld- sand med Sandunderlag, besaaes 1) Rug efter Brak og Gjod- ning, 2) Byg, 3) og 4) Havre med Grcesfroe, 4 Aars Hvile. Jorderne til Gudum og Gunderup Præstegaarde, hvilke paa forste Sted ogsaa indeholde Kalk, men have i Blandingen mindre Leer og mere Sand, som i det Hele en Helding imod Sonden, der i torri og varme Sommere ikke bliver uden flade- lig Indflydelse paa Produktionen; i Gunderup derimod deels Muldleer, deels dyb Muldsand med Leer eller Sand forneden, ere i flere Scedomlob dyrkede ester Reglerne for Kobbelbruget