Bidrag til Kundskab om de danske Provindsers nærværende Tilstand
i oekonomisk Henseende
Forfatter: C. Christensen
År: 1832
Serie: Syvende stykke
Forlag: Trykt hos J. D. Qvist i det Christensenske Officin
Sted: Kjöbenhavn
Sider: 153
UDK: TB 908(489) Bid
Foranstaltet, efter Kongelig Befaling, ved Landhuusholdningsselskabet.
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
31
1) Vikkeblanding, grønt afflaaet og forvandlet til Hoc, Stubben,
tverploiet, brakharvet, gjsdflet, atter ploiet og besaaer med
Vintersæd, 2) Hvede, 3) toradet Byg, 4) Vikkeblanding, be,
handlet paa samme Maade som Nr. 1, og 5) Havre efter 2
Pløjninger. Ved Parcelgaarden, 36 Tonder Land, i 6 Dele:
1) Kartofler, 2) toradet Byg, gjodsket, 3) Havre, 4) Bælgseed,
halvgjodfket, 5) sexradet Byg, 6) Havre.
Forinden denne forandrede Drift indfortes, bleve Markerne
efterhaanden underkastet en fuldstændig Brak, og ligesom det ikke
er bleven ubemærket, at den dyrkede Brak vanskelige«, især naar
fugtige Aaringer hindre Kartoffellandets tilbørlige Bearbejdning
eller Dikkestubbens hurtigst muelige gjentagne Ploining og Harv-
ning (væsentlig ar paaagte), holder Ageren saa renset eller
forbereder denne saa fuldkommen for den folgende Afgrode, som
den rene (sorte) Brak, saaledes har Erfaring ogsaa viist, at paa
disse af Naturen rigt begavede Jorder gaaer Sæden efter fuld
Brak og Gjodning, naar Sommeren ikke er vedholdende tor,
uundgaaelig i Leie, bliver svang, og Hveden modnes vanskelig.
Man har derfor foretrukken at dyrke Brakken, hvorved hine Ulem-
per tildeels ere undgaaede',- og Productet af Brakfrugterne har
endnu stedse mere end dækket Værdien af det ringere Sædudbytte,
som i enkelte Aar maafkee fan strives paa Brakfrugtdyrkningens
Regning.
Romdrup Prcestegaards Jndmarksjorder, tildeels af samme
fortrinlige Blanding som Klarupgaards og Christiansholms foran-
nævnte bedste, kalkblandet Muldleer paa Kalksteensbund, men
mere hoiloendede, dyrkes ogsaa som Alsæd, omtrent efter samme
Sædfolge og Behandling, som hine; Udmarksjorderne, god Muld-
sand med Sandunderlag, besaaes 1) Rug efter Brak og Gjod-
ning, 2) Byg, 3) og 4) Havre med Grcesfroe, 4 Aars Hvile.
Jorderne til Gudum og Gunderup Præstegaarde, hvilke
paa forste Sted ogsaa indeholde Kalk, men have i Blandingen
mindre Leer og mere Sand, som i det Hele en Helding imod
Sonden, der i torri og varme Sommere ikke bliver uden flade-
lig Indflydelse paa Produktionen; i Gunderup derimod deels
Muldleer, deels dyb Muldsand med Leer eller Sand forneden,
ere i flere Scedomlob dyrkede ester Reglerne for Kobbelbruget