Bidrag til Kundskab om de danske Provindsers nærværende Tilstand
i oekonomisk Henseende

Forfatter: C. Christensen

År: 1832

Serie: Syvende stykke

Forlag: Trykt hos J. D. Qvist i det Christensenske Officin

Sted: Kjöbenhavn

Sider: 153

UDK: TB 908(489) Bid

Foranstaltet, efter Kongelig Befaling, ved Landhuusholdningsselskabet.

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 174 Forrige Næste
32 med heel Brak, og i sidste Halm (nået Klover til Udlæg i 3 til 4 Aar. Saavel Sæd- som Græsmarkerne vidne her om den Flid, hvormed samme i Række af Aar ere drevne, baade ved Afgrøder« nes Pppighed, som Ukrudets Sjeldenhed, hvilket Brakken og Brugen af rensende Scedarter ikke tilstede Adgang. I Gunde- rup Sogn udlægger Bonden for ftorste Delen sine Jorder med Klover; Kartoffelavlen findes der meest udbredt, og anvendes med Fordeel til Qvcegfeedning, i Særdeleshed i Oppelstrup Bye, der næsten ingen Hoeavl har, men som i Dyrkningen af denne Rod- frugt vinder et Surrogat for Hort, der ikke bliver uden gavnlige Folger for Jordbruget og ikke uden lysende Exempel for de Ager- dyrkere, der besinde sig i lige Tilfælde. Af egentlige Vexel- jordbrugere kjender Forfatteren ingen i dette Herred. I Kellum Herred. Paa Hovedgaardene Lindenborg, Kongstedlund, Randrup og Buderupholm er Kobbelbrug indfort med reen Brak. Vintersæd saaes efter Brak og Gjodning, og Markerne have ligesaamegen Hvile som Driftsnummere, 4 til 5, og udlægges med passende kunstige Græsarter. Bed Lindenborg og Parcellen Henriksdahl optages Markerne med Gronjordshavre, og efter Brak- rugen folger Byg, dernæst en rensende Soedeart og tilsidst Havre med Klover. Ejeren af Kongstedlund brakker Gronjorden strap, og tager ligeledes en rensende Sæd til næstsidste Halm. Brakken har paa denne Guards tildeels skarp blegede Jorder havt den Virk- ning, at Rugen derefter lykkes fortrinlig, hvilket forhen aldeles ikke var Tilfældet, naar den saaedes efter Byg, da samme sæd- vanlig mislykkedes. Ved Randrup, der deels har muldlerede, deels muldsandede Jorder, men som i de senere Aar ere merglede, tages til 4de Halm Blandingssæd, halv gjodsket, hvorefter Rug og Havre. Paa Thoruphedegaard, en Scedegaard under Grev- skabet Lindenberg, der har et Areal af omtrent 100 Tdr. Land opdyrket Hedejord med Gruus og Ahl til Underlag, dyrkes 1) Rug efter Brak og Gjodning, 2) Byg, 3) Rug, 4) Havre med Grcesfroe, 8 til 10 Aars Græsning. Kartofler og Bog- hvede tages ogsaa som Mellemafgroder. Ved Arvefæstegaarden