Bidrag til Kundskab om de danske Provindsers nærværende Tilstand
i oekonomisk Henseende
Forfatter: C. Christensen
År: 1832
Serie: Syvende stykke
Forlag: Trykt hos J. D. Qvist i det Christensenske Officin
Sted: Kjöbenhavn
Sider: 153
UDK: TB 908(489) Bid
Foranstaltet, efter Kongelig Befaling, ved Landhuusholdningsselskabet.
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
35
Astrup Proestegaards Markjorder, omtrent 60 Tdr. Land,
Sand og Muldsand, dyrkes i en tolvaarig Rotation, med:
1) Vikkeblanding og Rotabaga gjodflet, 2) Byg med Klover,
3) Klover, 4) Rug, 5) Boghvede og Spergel, 6) Nug,
7) Vikkeblanding, gjodffet, 8) Nug, 9) Kartofler, 10) Havre
med Klover og Rajgræs, 11 og 12) Græs. I Oue Vye, hvis
Jorder, som for bemærket, henhøre til de bedste i dette Herred,
giør Jordbruger Christen Olesen Barsboll en roesværdig Und-
tagelse fra den almindelige Drift der paa Stedet: Gjodebyg
efter to Pløjninger, Nug, Havre, Havre, Havre, 4 Aars Hvile
uden Klover eller Græsfroe; — hans Drift er 1) Kartofler efter
tre Pløjninger og Gjodning, 2) Byg, 3) Nug, 4) Erter,
5) Byg, 6) Havre med Klover, 2 til 3 Aars Hvile. ' Gjodning
agtes ogsaa anvendt til Stubbygget. I Skeelund Sogn, sær-
deles Veddum Bye, og paa de bedre Jorder i Als og Visborg
Sogne, udlægger Bonden sine Jorder med Klover.
I Aars Herred.
Paa Hovedgaarden Norlund og Bjornsholm bruges Kobbel-
drift med reen Brak. Jorderne muldsandede paa Sand, Gron-
jordshavre tages ved Bjornsholm forud Brakken, der for en
Deel dyrkes med Kartofler. Rug, Byg, Nug, Havre er Sæd,
fliftet for begge Gaarde, hvorefter Markerne udlægges med Græs,
froe til Hvile i 6 til 6 Aar *)♦
Parcclgaarden under Bjornsholm, Padkjær, hvis Jorder
ere mere sandede end Hiins, havde dengang folgende Drift:
1) Kartofler, gjodstet, 2) Byg, 3) Provstierug, 4) Dansk Rug,
5) Havre, 6—11) Græs.
I Slet herred.
Ved Hovedgaarden Krastrup og Kyoe ligeledes Kobbeldrift
med reen Brak, Markerne udlagte med passende Græsarter til
Hvile i flere Aar. Grundbestaffenheden er forfljellig.
Jorderne til Krastrup sidliggende, af Naturen kolde, og
have for en Deel Leer i Elanding, saavel i Over, som Under-
*) Saaledes var det i Aaret 1830, da Bjørnsholm dreves for Regjerin-
aens Regning og Norlund var i Andres Eje; da Bjørnsholm senere
er bortforpagtet, og Norlund af daværende Ejer solgt, er mulig hcrudi
foregaaet Forandring.
3*