Bidrag til Kundskab om de danske Provindsers nærværende Tilstand
i oekonomisk Henseende

36 lag, men ere i udmærket Gjodningstilstand; Kyoe derimod har hojlcendede og skarpe Marker, Kartofler dyrkes sammesteds i Brakkobbelet. Paa Hovedgårdene Vaar og Sebber-Kloster op- tages disse Gaardes tildeels flarpe Jorder med Sommerbrak eller Kartofler og Boghvede, hvorefter Rug dyrkes som Hoved- sæd, og Markerne, efter 3 til 4 Aars Brug, udlægges til Græs, ning i 5 til 6 Aar. I Gislum Herred, der i det Hele har de ffarpeste Jorder i Amtet og hvis Drift almindelig er: 1) Gjodebyg efter en Efteraars, og en Foraars- plojning, 2) Rug, 3) Rug, 4) Havre, 5) Havre, 4 til 6 Aars Hvile uden Græsfroe, er ved Hovedgaarden Gunderupgaard, hvis Agermarker aldeles ikke udmærke sig for Egnens almindelige og hvor Hoverieforeningen foreskriver hiin Brugsmaade, gjort den Forandring, at man forste Gang saaer Boghvede, gjoder Hvede, stubben tit Byg, derefter togange Rug og engang Havre, 4 Aars Hvile. En anden, mere sandet Udmark dyrkes med Bog- hvede, Rug, gjodet, atter Rug, 10 til 12 Aars Udlæg. Naar Forfatteren hermed flutter en Oversigt af de Avlings- systemer, der for nærværeude Tid (1829 og 30) følges i Amtet, mener han dog langtfra at have angivet alle de Afvigelser, der sinde Sted, hvorved en eller anden Forbedring i ældre Methoder er iværksat. Dette kan saaledes antages at være Tilfældet t cn stor Deel Præstegerardcs, som flere andre større og mindre Avlsbrug, med hvilke Forfatteren ikke har havt Lejlighed til at gjore sig nøjere bekjendt. Kun torde de i det Foregaaende nævnte Forandringer vare at betragte /om Hovedsummen af de Frem- ffridt til det Bedre, som i de senere Tider have udviklet sig. Kan det, ved at kaste et Blik herpaa, ikke nægtes, at meget endnu staaer tilbage at udrette til Fremme af en fordeelagtigere Kultur, sag have vi dog Kjendsgjerninger for at Ideerne cm det Nyere og Fortrinligere ere vakte, og paa flere Steder i Amtets forffjellige Egne bragt i Udførelse, saa at man et alene tor haabe at disse Exempler ville blive almindeligere fulgte, men endog lede til noget Fuldkomnere, ligesom Fordelen deraf vinder almindeligere Erkjendelse. At vidtomfattende gjennemgribende Forbedringer i en Egns Agerbrug ikke hurtigen lade sig realisere. ÄseeaMHii