Bidrag til Kundskab om de danske Provindsers nærværende Tilstand
i oekonomisk Henseende

Forfatter: C. Christensen

År: 1832

Serie: Syvende stykke

Forlag: Trykt hos J. D. Qvist i det Christensenske Officin

Sted: Kjöbenhavn

Sider: 153

UDK: TB 908(489) Bid

Foranstaltet, efter Kongelig Befaling, ved Landhuusholdningsselskabet.

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 174 Forrige Næste
37 er en Erfaringspaastand, der ofte nok er fremsat og indrømmet, for ikke atter her nærmere at berøres, ligesaavist som den nær- værende Tid, der bydende fordrer nt Landmanden ængsteligere ■ maa vogte sig for enhver Extraudgift, da hans Indtægt sced- vanligen neppe rækker til at fyldestgjore aldeles nødvendige Præstationer, ej heller er den gunstigste for flige Foretagender, til hvis Iværksættelse almindelig horer øjeblikkelig Opofrelse af hidtil havte Fordele, eller directs Udlæg, men saavel for Savnet af Hine, som Bestridelsen af disse, vove de Fleste ikke at udsætte sig, og hvor vanskeligt, ja vel umuligt det i vore Dage falder at erholde Laan for at anbringe Samme i saadanne Anlæg, er en alt for bekjendt Sag, der meget naturligt grunder sig i den hurtigere og beqvemmere Maade, hvorpaa Kapitalisterne hidtil have været i Stand til at sikkce sig Nevenüerne af deres Formue. Uagtet det formeentlig saaledes maa antages, at der baade i Sagens Natur som i flere Omstændigheder gives Hindringer for at Forbedringer i Agerbruget ikkun kunne stride langsomt frem, saa er det dog uneegteligt, at en Deel Mangler lade sig rette og virkelige Forbedringer med det samme iværksætte ved en stion- sommere Anvendelse af de Kræfter og Midler, der allerede i de fleste Tilfælde ftaae til Agerdyrkernes Raadighed. Dette anvendt paa det District, der nærmest haves for Djne, torde maaffee anledige folgende Bemærkninger. Det mhntte saaledes ikke an- sees uoverkommeligt at give Jorden flere Pløjninger i hver Omgang, end sædvanligt fleer, eller nt vise nogen mere Op- mcerksomhed for Vandets Afledning fra de lavere Grunde, end hidtil, og herved var meget vundet. Naar Talen her er om gjentazne Pløjninger, mene vi i Særdeleshed Indførelse af Brak (Agermarkernes flittige Behandling med pløjning og Harvning den forste Sommer efter at samme optages fra Græs til Soed), hvilken fornemmelig paa de mange kolde side Jorder, der forefindes i Kjær Herred, vilde være af væsentlig Nytte, naar man tillige stræbte at befrie Markerne for den (Luurhed, hvoraf de lide. Meget lod sig til Opnaaelse heraf ud/ette ved nt give Agrene en passende Dannelse og en Retning mod det naturlige Fald, hvilket endog paa sine Steder forsommes. Paa de Steder,