Bidrag til Kundskab om de danske Provindsers nærværende Tilstand
i oekonomisk Henseende
Forfatter: C. Christensen
År: 1832
Serie: Syvende stykke
Forlag: Trykt hos J. D. Qvist i det Christensenske Officin
Sted: Kjöbenhavn
Sider: 153
UDK: TB 908(489) Bid
Foranstaltet, efter Kongelig Befaling, ved Landhuusholdningsselskabet.
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
37
er en Erfaringspaastand, der ofte nok er fremsat og indrømmet,
for ikke atter her nærmere at berøres, ligesaavist som den nær-
værende Tid, der bydende fordrer nt Landmanden ængsteligere ■
maa vogte sig for enhver Extraudgift, da hans Indtægt sced-
vanligen neppe rækker til at fyldestgjore aldeles nødvendige
Præstationer, ej heller er den gunstigste for flige Foretagender,
til hvis Iværksættelse almindelig horer øjeblikkelig Opofrelse af
hidtil havte Fordele, eller directs Udlæg, men saavel for Savnet
af Hine, som Bestridelsen af disse, vove de Fleste ikke at udsætte
sig, og hvor vanskeligt, ja vel umuligt det i vore Dage falder
at erholde Laan for at anbringe Samme i saadanne Anlæg, er
en alt for bekjendt Sag, der meget naturligt grunder sig i den
hurtigere og beqvemmere Maade, hvorpaa Kapitalisterne hidtil
have været i Stand til at sikkce sig Nevenüerne af deres Formue.
Uagtet det formeentlig saaledes maa antages, at der baade i
Sagens Natur som i flere Omstændigheder gives Hindringer for
at Forbedringer i Agerbruget ikkun kunne stride langsomt frem,
saa er det dog uneegteligt, at en Deel Mangler lade sig rette
og virkelige Forbedringer med det samme iværksætte ved en stion-
sommere Anvendelse af de Kræfter og Midler, der allerede i de
fleste Tilfælde ftaae til Agerdyrkernes Raadighed. Dette anvendt
paa det District, der nærmest haves for Djne, torde maaffee
anledige folgende Bemærkninger. Det mhntte saaledes ikke an-
sees uoverkommeligt at give Jorden flere Pløjninger i hver
Omgang, end sædvanligt fleer, eller nt vise nogen mere Op-
mcerksomhed for Vandets Afledning fra de lavere Grunde, end
hidtil, og herved var meget vundet. Naar Talen her er om
gjentazne Pløjninger, mene vi i Særdeleshed Indførelse af
Brak (Agermarkernes flittige Behandling med pløjning og
Harvning den forste Sommer efter at samme optages fra Græs
til Soed), hvilken fornemmelig paa de mange kolde side Jorder,
der forefindes i Kjær Herred, vilde være af væsentlig Nytte,
naar man tillige stræbte at befrie Markerne for den (Luurhed,
hvoraf de lide.
Meget lod sig til Opnaaelse heraf ud/ette ved nt give
Agrene en passende Dannelse og en Retning mod det naturlige
Fald, hvilket endog paa sine Steder forsommes. Paa de Steder,