Bidrag til Kundskab om de danske Provindsers nærværende Tilstand
i oekonomisk Henseende

39 i sondre og vestre Side af Hornum, samt i vestre Side midtlig og i ostre Udkant af Kjær Herreds, har den største Deel. Man formener at Jorderne derved gjores for lose til nt Sædens Nod- der kunne tilborligen fæste sig, og i Særdeleshed frygter man for paa den Maade at ffade Græsningen i Udlægsaarene. En af Amtets meget forstandige og erfarne Landmænd, Proprietair Kjeldsen til Molgaard i Aars Herred, har saaledes frafaldt Brakning paa sine muldsandede Jorder, fordi, uagtet Klover dyrkedes, Græsvexten tabte sig og Markerne i næste Omgang ikke fandtes saa berigede ved Hvilen, som forhen, til Tab for Kornprvduclioncn. Flere erfarne og fordomsfrie Landmænd, der fra Praxis i andre af Rigets Provindser have Lejlighed at giøre sammenlignende Erfaringer, advare ogsaa imod at stjerne disse af Naturen lose Jorder, under et Himmelstrøg, hvor de skarpe udtørrende Vinde ustandsede virke. Uden at torde afgjore hvor- vidt Vrakken ubetinget anbefaler sig paa de nævnte Jordarter, eller i al Fald, hvor Grcendscn ligger at man ikke bor befatte sig dermed, tillade vi os for den Mening, at den ikke letteligen bor undlades der, hvor man ikke ved Dyrkning af Brakfrugter arbejder til samme Maal, at anføre nogle ikke utugtige Autori- teter. Allerede vor fortjente Hoegh, der ellers ikke yndede Brak, formedelst Savnet af Brakmarkens Benyttelse i Udlægsaarene, tilraadcde dog at sommcrbrakke sandede og muldsandcde Jorder*). Brak eller Brakfrugters Dyrkning, under en Frugtfolge over- eensstemmende med Reglerne for Vexeldrift, har siden funden ivrige Forsvarere, og sammes Fordeelagtighed paa ethvert Jords- mon have flere af vore.Oeconomer, der, tildccls selv Sandmarks, dyrkere, ikke ere mindre hæderlige« bekjendte som Forfattere, end som udmærkede practiske Landmænd, tilstrcrkkeligen godtgjort**). *) Anviisning pag. 88 og folgende. *♦) See blandt flere: Drewsens Erfaringer angaacnde Bexeldrift forenet med Brakfrugtavl, i Landhuusholdmngsselskabets Skrifter, ny Samling, pag. 335 og folgende. Necrgaards Plan til et forbedret Agerbrug for Bondestanden, sammesteds pag. 91. Fjclstrups Vejledning til et godt Iordbrug, pag. 133 og 134. Dalgas's Lærebog i Agerbruget, pag. 173.