Bidrag til Kundskab om de danske Provindsers nærværende Tilstand
i oekonomisk Henseende

...— 40 Naar ved en saadan Kuktur, som i ethvert Jordbrug, der stal fortjene Navn af godt. Bestræbelserne gaae ud paa at ode- lcegge saavel Grcesrodder som andet i Jorderne forhaandenværende Ukrud, til Fordeel for Kornavlen, — sera er man ikke mindre opmærksom paa, ved at udlægge Ageren med passende kunstige Græsarter, at sarge for i Hvileaerrene at vinde en Græsning, der meget overgaaer hvad Naturen, sig selv overladt, formaner at frembringe, hvorved der ogsaa kommer an paa, al man ikke sparer paa Udsæd af Grcesfroe, da en utilstrækkelig Qvantite! deraf ikke, om ogsaa alt ovrigt er i Orden, fan danne en tæt. flutter Grønsvær, og i faa Fald ej heller efterlade Ageren, naar den atter optages, (aa beriget med Næringsstof, som naar denne Betingelse er opfyldt. Ikke heller hore vi klage over hos de forhenncrvnte af Amtets Sandmarksdyrkere, der hos sig have indfort Vexelbrug med Brakfrugtavl, at Jorderne enten blive for lose, eller at Udsæd afGræsfroe ikke rigeligen erstatter det naturlige Grces, der paa flige Jorder, under den sædvanlige Dyrkning, desuden maa blive hejst tarveligt. Pastor Rosenkilde i Astrup forsikkrer, at han, for at vinde Bugt med Qvcekgræs, set og forskaffe Kloveren et renere Leje, har maattet give Kar- toflerne Plads i Slutningen af sit Scedomlob, en Omstændig- hed, der vidner om, at det naturlige Grces end ikke ved Brak eller Bcakfrugtavl letteligen lader sig udrydde. Men i al Fald ligger der en betydelig Inconseqvents til Grund for den Paa- stand, at man ved Brak eller Brugen af rensende Soedarter bor vogte sig for at tilintetgjore eller svække den naturlige Græsning, thi det lader sig ikke forene paa een Gang, at ville avle god og teen Seed, og tillige at conservere Græsvexlen; i Driftsaarene maa det dog nok blive enhver god Landmands Sag at bringe Sædavlen til det størst mulige Product, og stal Kornet dele Pladsen med Grces eller andet Ukrud, vil det hermed blive flet bevendt. Wi indrømme, at under den sædvanlige Drift af vore Bonderjorder, da disse ikke udlægges med kunstige Græsarter, der desuden, efter et udpinende Sædstifte, kun vilde frugte lidet — det naturlige Græs, ved Brak eller Brakfrugters Dyrkning, vilde fremkomme i ringere Mængde end hidtil, men heri bor vi haabe og venle en F,randring til det Bedre, idet at