Bidrag til Kundskab om de danske Provindsers nærværende Tilstand
i oekonomisk Henseende

41 Korn, og Græsavl sættes i et rigtigere og fornuftigere Forhold til hinanden. Hvad Scedfolgen bctrceffer, da have vi sect at der alminde- lig, saavel paa Amtets flettere som bedre Jorder, tages uaf- brudt efter een (som oftest tarvelig) Gjodning fire til fem Gange langstraaet Seed, og sædvanlig to Gange Rug eller tilsidst to til tre Gange Havre Umiddelbar paa samme Plet. Ar man hist og her som Mellcmafgrode dyrker engang i hvert <^cedomlob Wrter eller Kartofler i et af de besaaede Nummere — hvilket dog sjelden steer efter nogen vis Orden eller udstrækkes til en heel Indtægt, — men derimod afkorter et Hvileaar, forbedrer ikke det Fejlfulde i denne Brugsmaade, under hvilken man hverken kan haabe lønnende Kornafgrøder, eller at kunstige Græsarter ville lykkes, eller vil tilraade at samme til nogen væsentlig Nytte dyrkes. Selv i en Deel af de storre Avlsbrug, der have Kobbelbrug med Reenbrak, er det til Skade for Dyrk- ningen af Græsarterne, at der ikke til næstsidste Halm tages en Sædart af de rensende Slags. At Bonden, som driver Kjcernen af Amtets Agerjorder, Gudumholms i det Hele taget, folger den gamle Inddeling i 3 eller 4 Marker uden at brakke Markerne i Udlægsaaret, eller, som formeentlig fordeelagtigere, ogsaa med Hensyn til den Maade, hvorpaa Gjodningen der anvendes (hvorom siden), fit dyrke Brakken med Vikker -iler Dikke, blanding, grønt afflaaet til Hee eller Staldfodring, er en Fremgangsmaade, som med Rette fortjener at dadles, saameget mere, som denne Forandring uden synderlig Bekostning eller foroget Arbejde lod sig iveerkscette. Naar man seer der en Tredie. eller Fjerdedeel af Arealet i Hvileaaret boere en faa ussel Græs- ning , at nogle Faar til Nod kunne sinde Underholdning, men derimod Tidsler, Skræpper, Hestehov og anden Ukrud i Mængde, der uforstyrret modnes og kaster sit Frse til alle Sider, og man har den daglige Erfaring for Djne, hvor frodigen, selv i Baaer, land, Vcelgsced trives paa disse, tildeels kalkblandede, dybe Muld- jorder, da maa man undre sig over at Agerdyrkerne paa dette Punkt ikke gribe til et Middel, der, uden at forstyrre deres vante Driftsorden, kunde sikkre dem en betydelig Indtægt af Jorden, istedenfor den usle Fordeel, samme nu, medens den siges at