Bidrag til Kundskab om de danske Provindsers nærværende Tilstand
i oekonomisk Henseende

42 hvile, yder. Vikke- eller ZErteblanding vilde som Grønfoder afgive et Middel til Kreaturenes Underholdning, der i Qvanti, tet og indvortes Værd ikke er at sammenligne med det Tratte- ment, der nu bydes dem paa det nøgne Græsland, og rettelig forvandlet til Hoe yde et Vinterfoder, som vanflelig overlrccffes af noget andet; i begge Tilfælde vandtes en betydelig Mængde og god Gjodning, og Markerne rensedes til Fordeel for Korn- avlen. En endnu fordeelagtigere og regelmæssigere Drift af disse af Naturen begavede Jorder lod sig vistnok foreflaae, men efter at Erfaringen har godtgjort, at de, selv under den nuværende Behandling, ordentligviis ikke aftage i Kraft, en Omstændighed, der, som Undtagelse fra den Regel, at saadant ellers i Tre- og Firemarksbruget sædvanligen finder Sted, maa tilskrives Iords- monets heldige Grundblanding, og at en temmelig betydelig Hoecrvl haves, — turde det maaskee for det forste være en til- strækkelig Forberedelse til en højere Benyttelse, at indføre dyr- ket Brak paa Udlcegsmarken, hvorved Kornudsæden paa det i Forhold til Hartkornet indskrænkede Areal ikke formindskedes, noget, vedkommende Jordbrugere lægge særdeles Vcegt paa, som en aldeles nødvendig Betingelse for at kunne bestaae. Endskjondt det nu ikke herved kommer saameget an paa, hvormeget man faner, som hvormeget man hosier, saa tillade Omstændighederne heldigviis her, at ikke nogen Opoffrelse af den aarlige Kornindtcegt eller Halmforraad behoves for hastigen at stride videre frem. Naac der hidtil af Daarsced, hvortil Jorderne i Særdeleshed egne sig, i et Middelaar avles almin- delig 6 til 8 Fold eller 7 til 8 Tonder paa 14000 Q Alen, saa tyder dette paa et ikke udtommet Jordsmon og at den egent- lige Sædavl endnu lonner sig, men dette er og, saa nt sige, den eneste Indtægt, Jordbruget giver, da Græsningen ikke brin- ger nogen væsentlig Fordeel. Ved al kunne paa Udlcegsmarken avle en betydelig Mængde Grønfoder, havdes deri et sikkert Middel til at forege Indtægten af Melk og Smor, hvilket Malkeqvceget, der nu sædvanligt græsser i Kjcerene eller i største Knaphed paa Agermårken, ikkun producerer i ringe Mængde og af maadelig Beskaffenhed. Hertil behøvedes ikke nogen fuldstæn, dig Staldfodringsindretning, forsaavrdt dette mantte være en