Bidrag til Kundskab om de danske Provindsers nærværende Tilstand
i oekonomisk Henseende

48 Gjodningens første Kraft til Byg, da denne burde forbeholdes Rugen, der baade er en oedlere og kostbarere Sæd, og passer bedre til Jordens Natur, hvisaarsag Opmærksomheden i Sær- deleshed maatte vcere henvendt paa Sammes Dyrkning, og denne udgjore Hovedsæden. Hvor Sandet er prcrdominerende, bør Bygget formeentlig endog aldeles Udelades af Sædskiftet. Bog- hveden kunde i mange Maader erstatte Bygget til Brug i Huus- holdningerne, og er dette end ikke tilfulde gjorligt, er del desuagtet uforstandigt, vedblivende at dyrke en Scedart, der ej passer til Iordsmonet, til Tab for Andre, som efter Naturens Orden mere hore hjemme der. Er det afgjort, nt Rugen her lykkes sikkrere, og man har Erfaringen for sig, at det er den af vore Sædarter, som paa de omhandlede Jorder med mindst Tab af Kjcerne og uden i den Grad at svække Agerens Kraft, som andre eensartede Kornplanter, naar disse oftere saaes umid- delbart efter hinanden, lader sig dyrke flere Aar i Rad: faa giver dette tydelige« at forstaae, hvorledes Landmanden i disse Egne lelteligen, ved at avle mere og bedre Rug, kan skaffe sig Midler i Hænde til at erholde det fornødne af mindre kostbare Kornsorter, som nu ikke, Uden Tab for Vintersæden og uden yderligere at svække Jorderne, kan produceres. Hvor Sandet har nogen Muld i Blandingen, see vi endog at Vyggets Dyrk- ning ikke staaer Rugen i Vejen; men allermindst gaaer det an, ved de fordærvelige gjentagne Havrehalme aldeles at udtomme Agerens Kraft, faa at den omsider hverken kan frembringe Korn eller Græs. At anbefale en Drift, hvor Rugen uden videre Af- vcxling med anden Sced ffulde dyrkes, kan naturligviis ej vccre Meningen; under en forstandig Vexel kan Samme, som vi vide, med Fordeel tages flere Gange i Notationen. Ogsaa paa vore bedre (muldsandede) Sandjorder er det en Fejl at man gjoder umiddelbart til Byg, da denne Soed paa flige Jorder lyk» kes ligesaa fuldkommen efter Rug i gjsdet Brak, naar den kosteligere Vintersæd derimod er maadelig placeret i Bygstubben. Man seer saaledes paa Hovedgaardene Restrup, Vuderupholm, Norlund og Torstedlund, at endog toradet Byg lykkes godt efter Brakrugen, paa Jorder, byi ikke allevegne kunne henfores til god Muldsand, og uden at disse Gaarde enten ved Natural-