Bidrag til Kundskab om de danske Provindsers nærværende Tilstand
i oekonomisk Henseende

49 tiende eller en udmærket Hseavl (de tvende Sidste have det endog i sidste Henseende temmelig knapt), have Ressourcer til, ved en mere end almindelig stærk Gjodske at drive Sæden stem. Pastor Kanneworff i Aabye har paa sine, maaffee endnu lettere, Marker ogsaa funden det fordeelagtigst at gjode til Rug, og erklærer at Bygget derefter, hvortil treplojes, er ligesaa godt som medens Gjodningen udfortes til denne Sæd paa Gronjor, den „ — og saaledes Flere. Under Kobbelbruget vindes ogsaa herved en bedre Sædvexel, idet man paa den Maade undgaaer at tage Rug efter Rug, som nu er almindeligt, ligesom den fladelige Skik, der paa sine Steder endnu bruges, at udfore friff ublandet Staldgjodfle om Foraaret paa Byglandet, hvorved Sæden, naar Barme og Tørke paafolger, forbrændes (skoldes), og Virkningen af Gjodningen for de folgende Halme bliver ube, tydelig — tillige hæves. Paa de af Amtets Jorder, der have Leer, Kalk og Muld i Blandingen, er det endnu vissers, og ved Erfaring tilstrækkelig godtgjort, at man gavner Vintersæden be- tydeligen ved at gjodffe til Samme, uden at avle mindre Daar, seed; men hertil udfordces, saavel paa disse som de sandede Jorder, at Markerne brakkes, heelt eller halvt, eftersom Jords- monet er meer eller mindre bindende, da Vintersæden, for at kunne lykkes, ikke tager til Takke med et maadeligt stjernet eller ureent Land. Hvo, der maatte finde del betænkeligkat bringe det Offer af Indtægt, som Brakken fordrer det første Aar, har den Ressource at kunne dyrke Foderurter i Brakmarken, hvortil, for at Samme paa mindre gode Jorder skulle lykkes og udrette hvad de bor for at dæmpe Ukrudtet, Gjodningen bor anvendes, hvilket, som bekjcndt, naar Brakfrugter hostes under Blomstringen og man dernæst iler med at omploje Stubben, samt siden holder Ukrudtet i Ave med Harven, ikke heller virker til Tab for den folgende Sæd, hvorved vi dog gjentage en Be- mærkning, som i del Foregaaende er gjort, at man ved at dyrke Brakken vanskeligen opnaaer at rense Sædelandet faa fuldkom- men, som naar Brakmarken ikke paa den Maade benyttes, og at hvor Jorderne ikke hidtil have været underkastede denne Behänd, ling, og det, ifølge heraf, kan antages at de trænge til en radr- 4