Bidrag til Kundskab om de danske Provindsers nærværende Tilstand
i oekonomisk Henseende
Forfatter: C. Christensen
År: 1832
Serie: Syvende stykke
Forlag: Trykt hos J. D. Qvist i det Christensenske Officin
Sted: Kjöbenhavn
Sider: 153
UDK: TB 908(489) Bid
Foranstaltet, efter Kongelig Befaling, ved Landhuusholdningsselskabet.
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
®iØi’ Sommerstaldfodring Fremgang? hvilke Indvendinger
gjpres derimod?
(Aommerstaldfodring er i det Hele lidet bekjendt i Amtet. Jord-
bundens maadelige Beskaffenhed paa sine Steder, Klimatets Ublid,
hed, der overalt lægger Hindringer i Vejen for Foderurternes
tidlige Fremvcext, Markloddernes ubeqvemme Beliggenhed, ere
Grunde, som almindeligen anføres for at denne Fodringsmaade
ikke udbreder sig. Med Undtagelse af Vexelbrugerne, Pastor
Hoff i Vive, der heelstaldfodrer 7 Heste, og 10 Timer dagligt
om Sommeren holder 15 Dvæghoveder inde paa Grønfoder,
tøjrende dem den ovrige Tid, og Pastor Rosenkilde i Astrup, der
ligeledes bruger Heelstaldfodring for sine Heste og Fa ar, og halv-
ftaldfodrer sit Qvceg, gives der, saavidt Forfatteren veed, ingen
Exempler paa, ot denne Sag for Tiden drives saa vidt hos
Anöre af Amtets Jordbrugere. Klover, Vikker, Spergel og
Boghvede udgjor i hine Jordbrug Gronselet. At give Malke,
qvoeget den varmeste Tid om Sommeren saavelsom Hestene nogle
Givter gront Foder paa Stald, er iovrigt en Fremgangsmaade,
der ikke er ualmindelig, og Ideen om Staldfodring kan saa-
ledes siges at være vakt, eller Begyndelsen gjort til den saakaldte
Halvstaldfodring, hvilken formeentligen ogsaa for det forste i
Særdeleshed er at anbefale, da den i Udførelsen er forbunden
med færre Vanskeligheder og ikke dependerer af den tidlige Tilveje,
bringelse af gront Foder, der uncegteligen er en af de vigtigste
Indvendinger, som fra Klimatet hentes imod Svmmerstald-
fodring. Sammes Vigtighed, som det virksomste Middel til at
forege og forbedre Gjodningen, torde forresten være almindelig
erkjendt, ligesaa almindelig som Trangen til denne væsentlige
Støtte i Agerbruget foles af de Fleste; men forinden heri kan
haabes nogen alvorlig Fremgang, er det nødvendigt, at Bonden
— for hvem dette Foretagende nærmest passer sig, da han selv
kan lede og bestyre Arbeidet, og paa den Maade hæve mange
af de Vanskeligheder, som herved staae den større Jordbruger i
Deien, ligesom Erfaringen ogsaa andensteds synes ot vise, at
4*