Bidrag til Kundskab om de danske Provindsers nærværende Tilstand
i oekonomisk Henseende

Forfatter: C. Christensen

År: 1832

Serie: Syvende stykke

Forlag: Trykt hos J. D. Qvist i det Christensenske Officin

Sted: Kjöbenhavn

Sider: 153

UDK: TB 908(489) Bid

Foranstaltet, efter Kongelig Befaling, ved Landhuusholdningsselskabet.

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 174 Forrige Næste
®iØi’ Sommerstaldfodring Fremgang? hvilke Indvendinger gjpres derimod? (Aommerstaldfodring er i det Hele lidet bekjendt i Amtet. Jord- bundens maadelige Beskaffenhed paa sine Steder, Klimatets Ublid, hed, der overalt lægger Hindringer i Vejen for Foderurternes tidlige Fremvcext, Markloddernes ubeqvemme Beliggenhed, ere Grunde, som almindeligen anføres for at denne Fodringsmaade ikke udbreder sig. Med Undtagelse af Vexelbrugerne, Pastor Hoff i Vive, der heelstaldfodrer 7 Heste, og 10 Timer dagligt om Sommeren holder 15 Dvæghoveder inde paa Grønfoder, tøjrende dem den ovrige Tid, og Pastor Rosenkilde i Astrup, der ligeledes bruger Heelstaldfodring for sine Heste og Fa ar, og halv- ftaldfodrer sit Qvceg, gives der, saavidt Forfatteren veed, ingen Exempler paa, ot denne Sag for Tiden drives saa vidt hos Anöre af Amtets Jordbrugere. Klover, Vikker, Spergel og Boghvede udgjor i hine Jordbrug Gronselet. At give Malke, qvoeget den varmeste Tid om Sommeren saavelsom Hestene nogle Givter gront Foder paa Stald, er iovrigt en Fremgangsmaade, der ikke er ualmindelig, og Ideen om Staldfodring kan saa- ledes siges at være vakt, eller Begyndelsen gjort til den saakaldte Halvstaldfodring, hvilken formeentligen ogsaa for det forste i Særdeleshed er at anbefale, da den i Udførelsen er forbunden med færre Vanskeligheder og ikke dependerer af den tidlige Tilveje, bringelse af gront Foder, der uncegteligen er en af de vigtigste Indvendinger, som fra Klimatet hentes imod Svmmerstald- fodring. Sammes Vigtighed, som det virksomste Middel til at forege og forbedre Gjodningen, torde forresten være almindelig erkjendt, ligesaa almindelig som Trangen til denne væsentlige Støtte i Agerbruget foles af de Fleste; men forinden heri kan haabes nogen alvorlig Fremgang, er det nødvendigt, at Bonden — for hvem dette Foretagende nærmest passer sig, da han selv kan lede og bestyre Arbeidet, og paa den Maade hæve mange af de Vanskeligheder, som herved staae den større Jordbruger i Deien, ligesom Erfaringen ogsaa andensteds synes ot vise, at 4*