Bidrag til Kundskab om de danske Provindsers nærværende Tilstand
i oekonomisk Henseende

Forsøg af den Art ikke letteligen hos os lader sig udfore med Besætninger af nogen betydelig Størrelse, — ved et forstandr- gere Sædffifte og at forbedre Græsgangene soger at vinde Midler, ei allenr fra Winterforraadet at kunne undvære det Foder, som forbruges grønt om Sommeren, men ogsaer om Foraaret at kunne være saa rigeligen forsynet med Fourage, at Kreaturerne Laade ved Hjelp deraf kunne underholdes vel indtil Grønfoderet kan benyttes, for det forste blandet med tort Foder, skaaret i Hakkelse, eller indtil der er fuldt Bid paa Græslandet, forsaa- vidl Livvarer afvexlende skulle tojres og staldsodres, — som at der af Halm haves Noget tilovers til den Strøelse, der nod- vendigen behoves for at opfange og drojne den tynde, men kraftige Gjodning, Kreaturerne kaste efter det givne Foder, hvor- ril dog og faa flere Surrogater haves, saasom afbrudt Tække, ftint Lyng, Torvesmul, Jord af gamle Diger, Tang m. m. Saaledes som det seer ud i vore fleste Bondeavlsbrug, hvor der scedvanligen hersker en saadan Knaphed paa Winterfoder, at Qvceg og Faar saa tidligt om Foraaret, som Græsset begyklder at vise sig. Faarene tildeels hele Vinteren, naar Jorden er bar, maae drives ud, hvorved Græsvexten, der, som bemærket, ikke al, mindeligcn er understøttet fra Kunstens Side, svækkes og taber siq for hele den folgende Sommer, — synes hine Betingelser vanskeligen at kunne fyldeftgjeres og Sommerstaldfodring ikke at passe til de nærværende Forhold; forinden disse forandre sig, kan man derfor ncppe haabe, nt Opmærksomheden alvorlig vil rette sig paa et Anliggende, der virksomt griber ind i de Midler, Agerbrugerne ere i Stand til at betjene sig af, for krustigen at kunne drive deres Haandtering. I de forannævnte Egne af Amtet, hvor overflødige naturlige Enge og Græsgange haves, paatvinger Nødvendigheden af Staldfodring sig mindre, forsaa, vidt man derved soger at tilvejebringe den fornødne Gjsdning, sijondt dette Foretagende, med Hensyn hertil, intetstedskan blive overflødigt, og saalænge man paa disse Steder ikke lægger større Vind paa at forbedre Agergrcesningen end hidtil, er det ind- lysende, at saavel Malke- som Fedeqvæg vilde, ved at staldfodres, betale sig ulige bedre, end ved at tojres paa maadeligt Baare- land, ved hvilken Sammenligning Kjoergræsningen, der i hine