Bidrag til Kundskab om de danske Provindsers nærværende Tilstand
i oekonomisk Henseende
Forfatter: C. Christensen
År: 1832
Serie: Syvende stykke
Forlag: Trykt hos J. D. Qvist i det Christensenske Officin
Sted: Kjöbenhavn
Sider: 153
UDK: TB 908(489) Bid
Foranstaltet, efter Kongelig Befaling, ved Landhuusholdningsselskabet.
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
55
borg, fordi den Mand gik bort, der, kraftigen grebet af Kunstens
højere Ideal, i Særdeleshed interesserede sig for Sagen, thi det
er en afgjort Sandhed, at en vellykket Staldfodring, især Heel
staldfodring, udfordrer Avlsbesiyrerens hele Opmærksomhed, for
at Alt kan flee paa rette Tid og Maade, og at den Jordbruger,
der har meget Andet end sin Avling at passe, stal have ondt
ved at udfore et saadant Foretagende med Held, da Tjeneste-
folkene allermindst heri kunne være dem selv overladte. Hos
Bonden, som selv seer til overalt, selv er med allevegne, vil
Staldfodring derfor vist nok fordeelagtigst kunne fremmes, saa
hastig de Hindringer, der nu fra Villiens, som fra en forsomt
Dyrknings Side staae den i Vejen, blive hævede.
7.
Anvendes Ralk, Dynd, Mergel eller kunstige Gjsdningsmidler?
Har man gjort Forsag med at brænde Grønsværen, saavel paa
Agre som Enge? Virkningerne deraf? Hvorledes var der
Jordsmon, hvorpaa Brændingen fandt Sred? leret,
mergelagtigt, sandet eller e-ervagrigr?
Kalk anvendes ikke som Gjodningsmiddel, hvortil Samme endnu
falder for kostbar, fljondt det raa Materiale i flere forskjellige
Egne af Amtet er i betydelig Mængde for Haanden. Dynd af
Gadekjoerene, naar terre Sommere gjoce dem tilgængelige, for-
Agergræsning, kan have bidraget til, at disse Forsøg ikke fortsattes.
Til Gjødningens Formerelse var der nemlig ingen væsentlig Trang,
da hertil havdes Ressourcer udenfor selve Agerbruget ved Oppeborsel af
Naturaltiender, hvilket ligger uden for det Sædvanlige, og for at der
ikke af den Bemærkning, at Melkindtægten ej forøgedes ved Stald-
fodringen, stal hentes en Jndvending imod Samme, — erindres: at
dette Resultat ikkun kan vise sig, hvor saa gode, under et ordnet Sæd-
stifte og ved Dyrkning af Kløver berigede Græsgange haves, som paa
Gunderup Præstegaards Mark, hvilket ligesaalidet almindelig hører til
den nærværende Tingenes Orden, som dette vanskelige» naacs paa
mindre gode Jorder.