Bidrag til Kundskab om de danske Provindsers nærværende Tilstand
i oekonomisk Henseende

Forfatter: C. Christensen

År: 1832

Serie: Syvende stykke

Forlag: Trykt hos J. D. Qvist i det Christensenske Officin

Sted: Kjöbenhavn

Sider: 153

UDK: TB 908(489) Bid

Foranstaltet, efter Kongelig Befaling, ved Landhuusholdningsselskabet.

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 174 Forrige Næste
Sr . s ■ 54 ofte svergræSsede Mark, imod at det staldfodret kunde til hver Aarstid haves vel fodt og bringe dets Ejer en rig Fordeel.^ Det bemærkes gjentagende, at Vexeldriften, saavel det ene som det andet af de nævnte Steder, er forbunden med Markernes Ud, læg til Græsning, saa at det ikke bliver nødvendigt, hvad ej heller skeer, hele Sommeren uafbrudt at staldfodre Besætningen, hvilket vilde falde betænkeligt for de Fleste, der maatte attraae at befatte sig hermed. Halvstaldfodring, f. Ex. at Kreaturerne afvexlende underholdes med Grønfoder og afvexlende græsse paa Friland, torde maaskee, vi gjentage det, være det Maal, Land- manden bor soge nt naae, som, efter Omstændighederne, mest passende, fordi Samme, naar Jordbruget ellers er i nogen Or- den og Kraft, uden Vanskelighed lader sig indfore, og, naar et eller andet Uheld indtræffer, der volder Savn af Grønfoder, enten formedelst vedholdende Torke, Naltefrostens fladelige Virk- ninger paa Kloveren om Foraaret eller paa Boghveden om Som- meren, dette da ikke virker saa forstyrrende paa Avlsbruget, som naar Samme, under saadanne Forfald, var indrettet paa Be- sætningens vedholdende Fodring paa Stald, ligesom og fa a ved Halvstaldfodring haves den Udvej i Forsommeren, at Kreaturerne kunne ledes paa Græs, og siden, naar Grønfoderet er i tilstræk- kelig Mængde for Haanden, fodres paa Stald. AfStaldfodrings- forsog i det storre, som her i Amtet for en Deel Aar tilbage have fundet Sted, bor ikke forbigaaes uncevnte. Tvende, der bleve anstillede i Gunderup Præstegaard og paa Hovedgaarden Linden, borg. Amtsprovst, Ridder Tetens halvstaldfodrede sine Koer, omtrent 20 Stykker, flere Sommere. Afdøde Inspector Rösen- beck brugte senere i nogle Aar Halvstaldfodring for Hestebescet, ningen, saavel paa Lindenborg som Parcelgaarden Henrichsdal, og udvidede dette Forsog omsider til 50 Hollænderiekoer paa forste og 30 Stkr. Fedeqvceg paa sidste Sted. Forsøgene, saa» vel i Gunderup, som paa Lindenborg, lykkedes fuldkommen, men standsede, i Gunderup, fordi Kloveren, der væsentlig benyttedes som Grønfoder, nogle Aar flog Fejl, som Folge af Foraalsvejrliget og Uheld med Jndkjod af Fro, der ikke buebe ♦); paa Linden, *) Muligt den Erfaring, som ogsaa her fremstillede sig, at Malkeqvæget ikke, ved at staldsodres, gav mere Melk end ved at tøjres paa god