Bidrag til Kundskab om de danske Provindsers nærværende Tilstand
i oekonomisk Henseende
Forfatter: C. Christensen
År: 1832
Serie: Syvende stykke
Forlag: Trykt hos J. D. Qvist i det Christensenske Officin
Sted: Kjöbenhavn
Sider: 153
UDK: TB 908(489) Bid
Foranstaltet, efter Kongelig Befaling, ved Landhuusholdningsselskabet.
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
Sr . s
■
54
ofte svergræSsede Mark, imod at det staldfodret kunde til hver
Aarstid haves vel fodt og bringe dets Ejer en rig Fordeel.^
Det bemærkes gjentagende, at Vexeldriften, saavel det ene som
det andet af de nævnte Steder, er forbunden med Markernes Ud,
læg til Græsning, saa at det ikke bliver nødvendigt, hvad ej
heller skeer, hele Sommeren uafbrudt at staldfodre Besætningen,
hvilket vilde falde betænkeligt for de Fleste, der maatte attraae
at befatte sig hermed. Halvstaldfodring, f. Ex. at Kreaturerne
afvexlende underholdes med Grønfoder og afvexlende græsse paa
Friland, torde maaskee, vi gjentage det, være det Maal, Land-
manden bor soge nt naae, som, efter Omstændighederne, mest
passende, fordi Samme, naar Jordbruget ellers er i nogen Or-
den og Kraft, uden Vanskelighed lader sig indfore, og, naar et
eller andet Uheld indtræffer, der volder Savn af Grønfoder,
enten formedelst vedholdende Torke, Naltefrostens fladelige Virk-
ninger paa Kloveren om Foraaret eller paa Boghveden om Som-
meren, dette da ikke virker saa forstyrrende paa Avlsbruget, som
naar Samme, under saadanne Forfald, var indrettet paa Be-
sætningens vedholdende Fodring paa Stald, ligesom og fa a ved
Halvstaldfodring haves den Udvej i Forsommeren, at Kreaturerne
kunne ledes paa Græs, og siden, naar Grønfoderet er i tilstræk-
kelig Mængde for Haanden, fodres paa Stald. AfStaldfodrings-
forsog i det storre, som her i Amtet for en Deel Aar tilbage
have fundet Sted, bor ikke forbigaaes uncevnte. Tvende, der bleve
anstillede i Gunderup Præstegaard og paa Hovedgaarden Linden,
borg. Amtsprovst, Ridder Tetens halvstaldfodrede sine Koer,
omtrent 20 Stykker, flere Sommere. Afdøde Inspector Rösen-
beck brugte senere i nogle Aar Halvstaldfodring for Hestebescet,
ningen, saavel paa Lindenborg som Parcelgaarden Henrichsdal,
og udvidede dette Forsog omsider til 50 Hollænderiekoer paa
forste og 30 Stkr. Fedeqvceg paa sidste Sted. Forsøgene, saa»
vel i Gunderup, som paa Lindenborg, lykkedes fuldkommen, men
standsede, i Gunderup, fordi Kloveren, der væsentlig benyttedes
som Grønfoder, nogle Aar flog Fejl, som Folge af Foraalsvejrliget
og Uheld med Jndkjod af Fro, der ikke buebe ♦); paa Linden,
*) Muligt den Erfaring, som ogsaa her fremstillede sig, at Malkeqvæget
ikke, ved at staldsodres, gav mere Melk end ved at tøjres paa god