Bidrag til Kundskab om de danske Provindsers nærværende Tilstand
i oekonomisk Henseende
Forfatter: C. Christensen
År: 1832
Serie: Syvende stykke
Forlag: Trykt hos J. D. Qvist i det Christensenske Officin
Sted: Kjöbenhavn
Sider: 153
UDK: TB 908(489) Bid
Foranstaltet, efter Kongelig Befaling, ved Landhuusholdningsselskabet.
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
69
8.
Bruges og fa a Stude til Markarbejde?
pø ,
c*S Aars og Gislum Herreder samt I nogle af de tilgrcendsende
Sogne i sondre Side af Slet og i vestre Side af Hindsted Herred,
er det almindeligt at benytte Stude til Markarbejde, Sædvan-
lig holdes paa en Bondegaard kun 2 Heste vg 4 Arbejdsstude,
med Undtagelse af Hoveriegodserne, der for Hoveriets Skyld
maae holde en større Hestebesætning. Forresten er denne Be-
nyttelse af Qvoeget en Sjeldenhed, der kun forekommer hos me-
get enkelte Jordbrugere andensteds i Amtet. Sammes Fordeel-
agtighed erkjendes dog almindelig, og i de Egne, hvor Savnet
af det kostbarere Hestefoder og Trangen til større Besparelse i Al-
mindelighed, fra Begyndelsen af har lcert Beboerne at bruge
Oren paa den Maade, paastaaer man, at Bondens oeconomiske
Forfatning derved siden den Tid har forbedret sig, samt at denne
Skik cfterhaanden mere og mere har, udbredt sig. Fordelene
heraf synes ogsaa at være mange og afgjorende. Naar Hesten
med Aarene aftager i Lærd, finder det Modsatte Sted med
Oxen; denne kosrer mindre at underholde, flaffer Landmanden
en bedre øg især for de lettere Jorder tjenligere Gjodning, end
hiin, udsætter sin Ejer for et mindre Tab i Ulykkestilfælde, end
naar saadant indtræffer mrd Hesten. Hvorfor holde da de Fleste
udelukkende Heste til Avlsdriften? Man indvender mod Brvgen
af Trcekoxer, at Arbejdet ikke fremmes tilbørligt, at man om
Sommeren i varmt Vejr har ondt ved at komme afstcd mrd
Arbejdsqvceget, da det enten instinktmæssig bliver alt for springs eller
ikke vil bevæge sig af Stedet, og endelig, at man i Egne, hvor
denne Methode ikke er indfort, har Vanskelighed med at faae
Tjenestefolkene i Gang dermed. De forste af disse Indvendin-
ger seer man, fra Exemplet i de Egne, hvor Speendarbejdet til,
deels forrettes ved Slude, have ikke stort at betyde, thi det er
ikke der ualmindeligt, at Heste og Stude udgjore eet Spand,
uden at Trækket bliver ulige, som ogsaa at den arbejdsvante
Stud tilvoennes for sig alene at komme ligesaa hurtig fort ved