Bidrag til Kundskab om de danske Provindsers nærværende Tilstand
i oekonomisk Henseende

Forfatter: C. Christensen

År: 1832

Serie: Syvende stykke

Forlag: Trykt hos J. D. Qvist i det Christensenske Officin

Sted: Kjöbenhavn

Sider: 153

UDK: TB 908(489) Bid

Foranstaltet, efter Kongelig Befaling, ved Landhuusholdningsselskabet.

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 174 Forrige Næste
69 8. Bruges og fa a Stude til Markarbejde? pø , c*S Aars og Gislum Herreder samt I nogle af de tilgrcendsende Sogne i sondre Side af Slet og i vestre Side af Hindsted Herred, er det almindeligt at benytte Stude til Markarbejde, Sædvan- lig holdes paa en Bondegaard kun 2 Heste vg 4 Arbejdsstude, med Undtagelse af Hoveriegodserne, der for Hoveriets Skyld maae holde en større Hestebesætning. Forresten er denne Be- nyttelse af Qvoeget en Sjeldenhed, der kun forekommer hos me- get enkelte Jordbrugere andensteds i Amtet. Sammes Fordeel- agtighed erkjendes dog almindelig, og i de Egne, hvor Savnet af det kostbarere Hestefoder og Trangen til større Besparelse i Al- mindelighed, fra Begyndelsen af har lcert Beboerne at bruge Oren paa den Maade, paastaaer man, at Bondens oeconomiske Forfatning derved siden den Tid har forbedret sig, samt at denne Skik cfterhaanden mere og mere har, udbredt sig. Fordelene heraf synes ogsaa at være mange og afgjorende. Naar Hesten med Aarene aftager i Lærd, finder det Modsatte Sted med Oxen; denne kosrer mindre at underholde, flaffer Landmanden en bedre øg især for de lettere Jorder tjenligere Gjodning, end hiin, udsætter sin Ejer for et mindre Tab i Ulykkestilfælde, end naar saadant indtræffer mrd Hesten. Hvorfor holde da de Fleste udelukkende Heste til Avlsdriften? Man indvender mod Brvgen af Trcekoxer, at Arbejdet ikke fremmes tilbørligt, at man om Sommeren i varmt Vejr har ondt ved at komme afstcd mrd Arbejdsqvceget, da det enten instinktmæssig bliver alt for springs eller ikke vil bevæge sig af Stedet, og endelig, at man i Egne, hvor denne Methode ikke er indfort, har Vanskelighed med at faae Tjenestefolkene i Gang dermed. De forste af disse Indvendin- ger seer man, fra Exemplet i de Egne, hvor Speendarbejdet til, deels forrettes ved Slude, have ikke stort at betyde, thi det er ikke der ualmindeligt, at Heste og Stude udgjore eet Spand, uden at Trækket bliver ulige, som ogsaa at den arbejdsvante Stud tilvoennes for sig alene at komme ligesaa hurtig fort ved