Bidrag til Kundskab om de danske Provindsers nærværende Tilstand
i oekonomisk Henseende
Forfatter: C. Christensen
År: 1832
Serie: Syvende stykke
Forlag: Trykt hos J. D. Qvist i det Christensenske Officin
Sted: Kjöbenhavn
Sider: 153
UDK: TB 908(489) Bid
Foranstaltet, efter Kongelig Befaling, ved Landhuusholdningsselskabet.
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
de sædvanlige Markarbejder som Hesten, ligesom Vedkommende
vide at inddele Arbejdet saaledes, at Hestene tages i Tjeneste
paa den Tid af Dagen, da Vejrliget om Sommeren eller Vaa-
ren gjor Qvceget mindre skikket dertil. Hvad Tjenestefolkene
angaae, da maae deres Folgagtighed i dette som i andre Til,
fcelde bøje sig under Husbondens bestemte Villie for Sagen, og
fra den Side kan saaledes ingen væsentlig Hindring opstaae,
naar ikke en upassende Eftergivenhed vises. Imidlertid kunne
locale Omstændigheder paa sine Steder gjore, at Heste fornemme-
ligen maae holdes til Avlsdriften, L Ex. Produkternes Trans-
port til fraliggende Handelspladse, Markernes, Engenes og Torv,
mosernes fjernere Afstand, da man, under saadanne Forhold,
vanffeligen kommer til Tide med Arbejdet ved blot at bruge
Stude; men dette gjelder i Særdeleshed om de større selvdrivende
Jordbrug og kun for en Deel om vore Bondeavlsbrug, hvor
Ejeren selv bedre er i Stand til at jcvne den ene eller anden
af flige Vanskeligheder, ved for en Deel at benytte Arbejdsqvceg
og at indskrænke Hesteholdet i den Grad, som Oeconomren i det
Hele maatte fordre. I Almindelighed paaagter Bonden ikke
noksom de foran berørte Tab og Risico ved Hestehold, ja de
Allerfleste forsynde sig ved at overdrive dette paa en Maade, der
i flere Henseender virker til al formindske Avlsprovenüet, og op«
stiller et bedrøveligt Misforhold imellem den tærende Besætning
(Hestene) og den nærende (Qvæget). Det torde saaledes være
temmelig afgjort, at for Landmanden i Almindelighed som for
Bonden i Særdeleshed maatte det være fordeelagtigt nt henvende
Opmærksomheden paa den her omhandlede Benyttelse af Qvæget,
og for Ingen passer den bedre end for de mindre Jordbrugere,
Parcellisten og Huusmanden. Sjelden seer man disse, endog i
hine Egne nf Amtet, at bruge.Koer eller Stude i Dræt. Naar
de i dyre Domme hos den større Avlsmand, i Utide og fludsket
gjore Udvej for at faae deres Drift besorget, eller ogsaa nu og
da udrette dette ved at holde i Fællesskab et Par Krikker, der
fortære det meste af hvad der avles, oversee de den meget fordeel-
agligere og nærmere Dej til Maalet, ved at afrette deres Koer
til Arbejde, hvilket, som allerede nogle Exempler vise, uden