Bidrag til Kundskab om de danske Provindsers nærværende Tilstand
i oekonomisk Henseende

Forfatter: C. Christensen

År: 1832

Serie: Syvende stykke

Forlag: Trykt hos J. D. Qvist i det Christensenske Officin

Sted: Kjöbenhavn

Sider: 153

UDK: TB 908(489) Bid

Foranstaltet, efter Kongelig Befaling, ved Landhuusholdningsselskabet.

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 174 Forrige Næste
de sædvanlige Markarbejder som Hesten, ligesom Vedkommende vide at inddele Arbejdet saaledes, at Hestene tages i Tjeneste paa den Tid af Dagen, da Vejrliget om Sommeren eller Vaa- ren gjor Qvceget mindre skikket dertil. Hvad Tjenestefolkene angaae, da maae deres Folgagtighed i dette som i andre Til, fcelde bøje sig under Husbondens bestemte Villie for Sagen, og fra den Side kan saaledes ingen væsentlig Hindring opstaae, naar ikke en upassende Eftergivenhed vises. Imidlertid kunne locale Omstændigheder paa sine Steder gjore, at Heste fornemme- ligen maae holdes til Avlsdriften, L Ex. Produkternes Trans- port til fraliggende Handelspladse, Markernes, Engenes og Torv, mosernes fjernere Afstand, da man, under saadanne Forhold, vanffeligen kommer til Tide med Arbejdet ved blot at bruge Stude; men dette gjelder i Særdeleshed om de større selvdrivende Jordbrug og kun for en Deel om vore Bondeavlsbrug, hvor Ejeren selv bedre er i Stand til at jcvne den ene eller anden af flige Vanskeligheder, ved for en Deel at benytte Arbejdsqvceg og at indskrænke Hesteholdet i den Grad, som Oeconomren i det Hele maatte fordre. I Almindelighed paaagter Bonden ikke noksom de foran berørte Tab og Risico ved Hestehold, ja de Allerfleste forsynde sig ved at overdrive dette paa en Maade, der i flere Henseender virker til al formindske Avlsprovenüet, og op« stiller et bedrøveligt Misforhold imellem den tærende Besætning (Hestene) og den nærende (Qvæget). Det torde saaledes være temmelig afgjort, at for Landmanden i Almindelighed som for Bonden i Særdeleshed maatte det være fordeelagtigt nt henvende Opmærksomheden paa den her omhandlede Benyttelse af Qvæget, og for Ingen passer den bedre end for de mindre Jordbrugere, Parcellisten og Huusmanden. Sjelden seer man disse, endog i hine Egne nf Amtet, at bruge.Koer eller Stude i Dræt. Naar de i dyre Domme hos den større Avlsmand, i Utide og fludsket gjore Udvej for at faae deres Drift besorget, eller ogsaa nu og da udrette dette ved at holde i Fællesskab et Par Krikker, der fortære det meste af hvad der avles, oversee de den meget fordeel- agligere og nærmere Dej til Maalet, ved at afrette deres Koer til Arbejde, hvilket, som allerede nogle Exempler vise, uden