Bidrag til Kundskab om de danske Provindsers nærværende Tilstand
i oekonomisk Henseende

78 hceve vore Kornvare til den Anseelse, fom de endnu for en Deel savne i Handelen, og hvori kun Behandlingen er Skyld. Vi have saaledes gjennemgaaet hvad der vcesentllgen er nt sige om Agerdyrkningsredffaberne, og bemærke flutteligen, hvad Bondens Kjoretoj angaaer, at Vognene vel endnu ere smaae, hvilket især er Tilfældet i Kjcerherred, men nettere end fordum; de lange Hjulnavre gaae efterhaanden af Brug, og paa Formen i det Hele raffineres. Til Transporten af Hoe og Straae bru« ges her, som sædvanlig i Jylland, Stangelad anbragt paa Vogn- fjellene, paa hvilken Maade et saa stort Læs beqvemt lader sig fore, som Hestene ere i Stand til at trække. Af beflaaede Vogne findes nuomstunder i det mindste een t hver Bondegaard, og oftere to eller flere, efter Gaardenes Størrelse og Besiddernes Kaar. Trcevogne ere vel ogsaa i Brug, men kun til det Arbejde, der forefalder i Nærheden. De smukkeste og rummeligste Bonder, vogne i Amtet seer man i Als og Skeelund Sogne. Seletøjet er allevegne indrettet paa en bequem og hensigtsmæssig Maade for Hesten, Siv, eller Læderpuder, hvorpaa Trækselerne (Skag- lerne) ere anbragte. Hvor Oxer bruges til Arbejde, ec Indret- ningen den samme, da disse ogsaa trække med Bringen. i 10. Ere der raae eller uopdyrkede Jorder? optages disse ril Dyrk- ning? paa hvad Maade? under hvilken Gæds-Ige? og med hvad Held? Har man, sorsaavidt Opdyrkninger have været foretagne uden at staae i Forbindelse med allerede organiserede Avlsbrug, brugt Heste eller Stude som Arbejdsdyr? og har man ril Besætning fornemmelig valgt Horngvæg eller Faar? tfUet er allerede i det Foregaaende berørt, ot Amlet har betyde- lrge Strækninger af uopdyrkede Hede- og Kjcerjorder, af hvilke sidste en stor Deel kunde blive ypperligt Agerland. Siden Ud, »skiftningerne ere af begge Slags ikke ubetydelige Dele i Amtets forstjellige Egne bragte under Plov, og Totalbeløbet udgjor vist