Bidrag til Kundskab om de danske Provindsers nærværende Tilstand
i oekonomisk Henseende

79 gere hundrede Tonder Land; men disse Opdyrkninger, der Alle staae i Forbindelse med ældre Agerbrug, ere as Bonden foretagne stykkeviis uden Plan og Orden, og veesentljgen beregnede paa den snarest mulige Fordeel, uden Hensyn til i hvilken Forfatning Jorden i Fremtiden brugtes. Man har sædvanlig paa fugtigere Grund, uden iforvejen at udtørre Samme, afvexlende taget Byg og Havre, og paa Hedejord, efterat Lyngen ved Torvegravning eller Brænding er bleven bortskaffet, begyndt med Boghvede og derefter Rug og Havre, saa længe og faa ofte det har været muligt, efter een, i Almindelighed svag, Gjodning, at frembringe Noget. Hvor der har været Kride eller Merget i Nærheden, er Samme paa sine Steder ikke bleven ubenyttet, men til yderligere Udtømmelse af Jordsmonets naturlige Kraft. Fra denne Maade nt tage Tingen paa gives vel enkelte Undtagelser, hvortil de forhennævnte Gaardbrugere i Ulsted Sogn, som ved Brænding have iværksat Opdyrkningen, og nogle faa Andre hore, stjondt disse ikke aldeles kunne frikjendes for den ukloge Begjerlighed, der leder Mængden. I nogle større Jordbrug ere, efter rigtigere Grundsætninger, ikke ubetydelige Opdyrkninger af raae Jorder foretagne. Di have nævnet hvad der i saa Henseende, ved Hjelp af Mergel/er udrettet ved Hovedgaardene Vang, Tustrup og Avlsgaarden Bjorum, hvortil endnu paa Vang horer den Deel af Jndmarken, hvor Vintersæd ikke dyrkes, 120 Tdr. Land, der tidligere, og uden at mergles, er optaget fra Eng til Ager. I de sidste 10 til 15 Aar er paa Hovedgaardene Hostemark og Egensekloster, ved Forste 140 Tdr. Land og ved Sidste omtrent 50 Tdr. Land ryddet Skovgrund forvandlet i Agerland og om- hyggelig udgroftet. Af Kjær og Engjorder er ved Vissegaard i samme Tid 78 Tdr. Land, ved Clarupgaard og den derunder horende Parcelgaard 148 Tdr. Land opdyrkede. Driften paa disse Gaarde er allerede omtalt, og Samme er efterhaanden over- fort paa de nye Marker, ligesom disse ved en fuldstændig Brak- ning dertil ere blcvne gjort stikkede. Ved Gaarden Klitgaard i Norholm Sogn har Ejeren i Kjoeret tilberedt sig et Agerland, der i naturlig Godhed meget overgaaer den oprindelige Markjord, og saaledes givet et Exempel, som Beboerne i Norholm Vye ikke burde lade være «efterfulgt, da Byens Overdrev har samme