Bidrag til Kundskab om de danske Provindsers nærværende Tilstand
i oekonomisk Henseende

Forfatter: C. Christensen

År: 1832

Serie: Syvende stykke

Forlag: Trykt hos J. D. Qvist i det Christensenske Officin

Sted: Kjöbenhavn

Sider: 153

UDK: TB 908(489) Bid

Foranstaltet, efter Kongelig Befaling, ved Landhuusholdningsselskabet.

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 174 Forrige Næste
80 Grundblandmg, og Markarealet, — tilvisse meget bedre end ved Klitgaard — er saa indstrænket, at Samme nf den Aarsag for en Deel, som bemærket, drives uafbrudt. Bed Avlsgaarden Vokstrup i Hindsted Herred er Agerlandet forøget med 60 Tdr. Land opbrudt Hedejord*). Ogsaa ved Hovedgaardene Kyoe, Bjornsholm og Refs ere mindre betydelige Strækninger af Eng og Hede forvandlede til Agerland. Kanalgravningen ved Gudum- lund har givet Anledning til, at en Deel af de tilstødende Enge og Kjær ere blevne opdyrkede, men sædvanlig ikke efter anden Plan, end den. Bonden i Almindelighed har gjort sig til Regel for flige Foretagender. Ved selve Hovedgaarden er for længere Tid siden omtrent 200 Tdr. Land Kjærjord med megen Bekost- ning udgroftet og indtaget til Agerland, men Grøfterne mangle Vedligeholdelse, og Grunden er saaledes paa de fleste Steder, formedelst Fugtighed, uskikket til Kornavl, hvortil den forovrigt qvalisicecer sig fremfor denne Gaards hosliggende skarpe Mark- jorder. I Bankerne, som for vesken heelt igjennem grcendse til det Opbrudte, synes at vise sig Spor af, at derfra i sin Tid har været foretaget Iordblanding paa Nyelcendene, hvortil Lej- ligheden er ligesaa indbydende, som deri disse Vanker uden Tvivl forefindes Jordarter særdeles tjenlige for dette Djemed. Dette Anlæg havde fortjent en bedre Skjebne, og vilde, i den *) I Foroigaaende være det bemærket, at denne Gaards skarpe og tildeels kolde Iorder vel ikke dyrkes anderledes end efter Egnens almindelige Skik og Brug, men at den kraftige Gjodske, som den kornfødte Stude- Besætning yder, giver et ganske andet Avlsresultat. Bi erindre ved denne Lejlighed hvad en Veteran iblandt Amtets Landmænd, som dyrker omtrent samme Slags, maafkee dog noget bedre, Jorder, Proprietair Kjeldsen til Mølgaard, bemærkede, at dersom han ikke, cfterat have mistet sine Naturaltiender, opfodrede aarlig hcnved 200 Tonder Korn og saaledes bødede baade paa Foderets og Gjodningens Mængde og Be- skaffenhed, vilde hans Besætning været reduceret til det Halve. Man bringes herved tilbage tilden ofte ikke noksom paaagtede Sandhed, at ej alene Gjodningens Qvantitet, men fornemmelig dens Qvalitet, bidra- ger til at hæve et Jordbrugs Kraft og Provenus. Den maadclige Underholdning, Bondens Besætning, især i Egne, der savne Enge, nyder, og den kraftlose Gjødfke derefter falder, kan for en stor Deel ansees som Aarsag til disse Avlsbrugs Vanmagt.