Bidrag til Kundskab om de danske Provindsers nærværende Tilstand
i oekonomisk Henseende
Forfatter: C. Christensen
År: 1832
Serie: Syvende stykke
Forlag: Trykt hos J. D. Qvist i det Christensenske Officin
Sted: Kjöbenhavn
Sider: 153
UDK: TB 908(489) Bid
Foranstaltet, efter Kongelig Befaling, ved Landhuusholdningsselskabet.
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
81
for Landvæsenet gyldne Tid, som siden oprandt, have baaret rige
Frugter. Een Gang i Forfald, var den senere mindre heldige
Periode ikke stikket til at iværksætte en Restitution, der saameget
mindre kunde ventes, som Ejendommen er undergivet Forpagt-
ning. Af Gudum Proestegaards Eng og Kjær er i de senere
Aar en betydelig Deel indtaget til Kornsæd, efter en Behand,
ling, der staaer i Harmonie med den Indsigt og Orden, hvor«
med dette Jordbrug i det Hele drives. Endnu kan nævnes
Hovedgaarden Sonderelkjcer, hvor der for faa Aar siden er af
Engene opdyrket omtrent 70 Tonder Land. Gaarden er bort-
forpagter og Forpagteren soger al benytte den nybrudte Jords
Kræfter det bedste (længste) muligt. I Amtet henligge frem,
deles flere tusinde Tonder Land Kjcer og Eng, største Delen
paa begge Sider af Liimfjorden, uden anden Nytte, end den,
en maadclig Græsning eller tarvelig Hocbjergning yder, og som
kunde for det meste blive meget godt Agerland, da Grunden al-
mindelig enten indeholder Leer, sandblandet Leer (Qveg) eller
Kalk, og Situationen intetsteds hindrer Udtørring; men for mere
planmæssige og omgribende Opdyrkninger gives endnu uoverstige«
lige Hindringer i Jordernes Deling, Fraliggenhcd, som i en
for ringe Folkemængde. Ligesom Befolkningen voxer. Velstand
og Oplysning udbreder sig, tor man haabe at see disse Stræk-
ninger aftvungne en større Velsignelse, og at frembyde et fryd,
fuldere Skue, end hidtil. Et Parcelleringssystem, lampet der,
efter, maatte komme til Hjelp*). Ikke ubetydelige Spor af
ældre Opdyrkninger forefindes endnu i Hederne, uden at man
vecd naar eller af hvilke Aarsagrr Samme ere frafaldte.
Af Opdyrkninger, der ere foretagne uden Forbindelse med
allerede existerende Avlsbrug, har Amtet et Par Exempler at
*) For nærværende Tid torde det maafkee i Almindelighed være raade-
ligst, mere at dyrke Iorderne intensivt end extensivt. Saavel Pro-
ducterncs Priis i Forhold til Dyrkningsomkostningerne, som den Kraft,
der er for Haanden i de fleste Avlsbrug, opfordrer formeentligen til
at man indskrænker sig med Flid at kultivere "hvad der allerede er
under Plov, og ikke at fordele Arbejde og Gjodning paa en større
Flade, end man med Vished kan forvente, vil erstatte Ulejlighed oz
Udgift.
6