Til Landsthinget
Fra Haandværkets Og Industriens Toldudvalg Af 1906
År: 1907
Forlag: Nielsen & Lydiche
Sted: København
Sider: 63
UDK: 337
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
143
Haandværkets og Industriens
Toldudvalg 1906.
Chromgarvet Læder.
(Lovforslagets Pos. 194 og 198).
Fra I) an ehe l Is Fabrikker har Udvalget modtaget følgende:
For at opnaa en retfærdig Beskatning og Toldbeskyttelse af de forskjellige Læder-
sorter er en saa ringe Deling som foreslaaet i det foreliggende Toldlovforslags Lobe-
Nr. 192—194 ikke tilstrækkelig. De i Forslaget anførte Toldsatser synes kun at tage
de Lædersorter i Betragtning, som garves efter den ældre Metode med Bark og andre
vegetabilske farvestoffer, hvorimod man slet ikke synes at have haft Tanke for det
Læder, der fremstilles efter den nyeste Metode, ved Garvning med Metalilter, navnlig
Chrom, og som i de sidste 10 Aar er skredet saa vidt frem, at det saa godt som
helt har fortrængt det Overlæder, der garves efter den gamle Metode, ligesom det
ogsaa benyttes ti] Saalelæder i visse Arter af Skotøj.
Efter meget Arbejde og mange kostbare Forsøg er det lykkedes os og flere tindre
her i Landet ved denne Garvemetode udelukkende af indenlandske Raavarer at frem-
stille Læder, der finder en villig Afsætning og kunde have store Muligheder for at
udvikle sig til en betydelig Industri og til at beskjæftige mange Folk, hvis A aien op-
naaede en i Forhold til Værdien rimelig Beskyttelse.
Dette Læder, som fremstilles sort og i det hole taget i alle Farver, men ikke
ktin sværtes, da det ikke indeholder Garvesyre, maa farves i varme Bejtsei og stødes
blankt, ligesom det i det hele kræver et betydeligt Arbejde, saavel ved Maskiner som
Haandarbejde. Det besidder foruden sine andre fortrinlige Egenskaber ogsaa den, at
det er meget let, ca. 40—50% lettere end det barkgarvede Læder. Saaledes vil et
Fedekalve-Skind, der i saltet Tilstand vejer 14 ft, ved Garvning i Bark give henved
5 <® Læder, medens det ved Garvning i Chrom kun giver 21/2(a.
En naturlig Følge heraf er, at den Beskyttelse, som ved de i Toldlovforslaget
anførte Satser ydes det almindelige Læder, ved Anvendelse paa chromgarvet Læder
kun vilde yde dette den halve Beskyttelse, og vi maatte derfor meget ønske en særlig
Tarifering af chromgarvet Læder.
Dettes Værdi varierer fra 5 til 8 Kroner pr. idet f. Eks. 1 Dus. Gedeskind,
der maaler 100 Fod, ca. 80 Øre pr. S, vejer ca. 10 ft, og 1 Dus. Fedekalveskind
paa 200 Fod, ca. 85 Øre, vejer 30 ft. ’/2 Dus- Huder, som maaler 190 Fod,
ca. 80 Øre pr. Fod, vejer ca. 34