LÆGEKUNSTEN I DEN NORDISKE OLDTID

6o (i den Arnamagnæanske samling, udg. af V. Såby 1883), i et håndskrift fra 14. årh. Den er »i hoved- sagen en samling af forskellige naturlige eller over- troiske midler mod allehånde sygdomme eller syge- lige tilfælde hos mennesket«. Sygdommene, mod hvilke midlerne omtales, er delvis ordnede efter legemets dele, men der hersker megen uorden, især i bogens sidste halvdel. »Vi har i denne lægebog, siger ud- giveren, en god prøve på den såkaldte munkemedicin med dens rå empirisme, dens uvidenhed og overtro.« De midler, der nævnes, er ofte latterlige, ja, hår- rejsende. Et par eksempler. Først et ret uskyldigt: »Om det værker i din lyske, tag gemullam og bland det med honning og peber og drik det, eller med saften af verbena og drik det. Item tag ’klofløg’ (hvid- løg) og kog den, eller solsekvierod, knus den og drik den med vin. Certum est.« Et andet: »Ad eos, qui non continent urinam. Om du ikke kan holde dit vand, tag ’barken’ (hinden) af lilium og kog den i mulsa og gör deraf plaster og bind ved din lyske.« Et tredje af grellere art: »Item tag en kylling og kom den i en kasse og giv den altid ederam (ved- bend) at æde, og efter 9 dage sæt den op på et kar, og det kar skal være 'hvælvet’ på jorden, og i bunden deraf skal du bore (et hul) med et bör, og bunden skal vende opad, og der skal kyllingen være bunden 9 dage, og ikke skal du give den andet at æde end hederam og ikke drikke andet end vin, og så skal du sætte et bredt bækken under karret, og alt det, som kyllingen har ’mighet’ på karbunden, det skal alt løbe ned i bækkenet; derefter skal du slippe kyl-