LÆGEKUNSTEN I DEN NORDISKE OLDTID

61 lingen løs og blande det, som den har ’mighet’, med vin og giv den at drikke, som har sten i sig, så bliver han rask.« Overfor alt sligt står man egenlig ufor- stående; hvorledes har man kunnet hitte på alt dette vås? I de islandske lægebøger findes nok af lignende midler og kure. Dette skrifts kilder er vistnok latin- ske, eller det går indirekte tilbage til sådanne. I et skrift, der kaldes Speculum medicorum, findes endel paralleler. Disse »lægevidenskabelige« skrifter var naturligvis af selvsamme art som det øvrige Evropas. Med sine höjst mærkelige råd og med de mange lægemidler, som slet ikke var til at få i Norden og mindst af alt kunde anskaffes af det menige folk, kunde mange af de anviste kure slet ikke komme til anvendelse. Desto lettere og billigere var adgangen til anvendelse af signeformularer, forvanskede brokker af oprindelig latinske vers og formularer (»abracadabra«), fadervor og lign, på latin; alt sådant fik da også rigelig indpas hos almuen og har levet der i århundreder, ja, er vist ikke allevegne helt uddødt endnu — for ikke at tale om en hel del husråd, der i flere tilfælde dog kan hvile på en vis erfaring og fornuft.