Betænkning Angaaende Tilvejebringelsen Af En Endelig Ordning Af Afløbsforholdende Ved Ringkjøbing Fjord

147 Underbilag til 9. styrret; ved Afgravningen kastes det klægholdige øvre Lag ned paa Bunden af Tørve- gravene, hvorved der forholdsvis hurtig skabes ny og god Eng (Kryb-Hvene-Eng). Af Sandjorder forekommer kun forholdsvis smaa Arealer. Vegetationsforholdene. Med de kort før 1910 raadende Vandstandsforhold i Ring- købing Fjord var Betegnelsen „Veiling Marsk“ for saa vidt misvisende, som Arealet ingen- lunde bestod af Marskenge, men i Hovedsagen af Gestenge. Engene har utvivlsomt engan^ i Fortiden (der siges saa sent som for ca. 50 Aar siden) virkelig været marskagtige, og fra dette Tidsrum er en Del Marskplanter pletvis bevarede paa de laveste Steder i Engene- men disse Rester betyder kun lidt for Helheden. De to mest fremtrædende Gesteng-Typer var i en Aarrække forud for 1910 dels Hzrse-Star-Engen, dels, paa lidt højere Niveau, Katteskæg-Engen (med megen Faare- vingel). I begge Typer fandtes indblandet Græsser af bedre Kvalitet, saasom Eng- rapgræs, Mose-Bunke, Rød Svingel, Gulaks og Fløjlsgræs, ligesom der forekom spredte Bevoksninger af Hvidkløver, Rødkløver og Muse-Vikke paa Engene. I alle Fordybninger a Jordsmonnet fandtes en mere eller mindre ensartet Bevoksning af Kryb-Hvene, der her paa Egnen benævnes „Maare“. En tredie Type, Mose-Bunke-Engen, forekom alene paa det yderste Parti, fra hvilket de ovenfor anførte, meget askerige Analyser stammer, denne Eng saa man foruden den fremherskende Mose-Bunke megen Rød Svingel, Gulaks^ ^ng-Rapgræs Og Fløjlsgræs samt en Del Rødkløver etc. I Fordybninger og de talrige’ snoe e og 2—3 m brede Render (»Dobsteder«) fandtes i Hovedsagen Kryb-Hvene men ogsaa Knæbøjet Rævehale. Disse Enge har i en Aarrække givet et i økonomisk Henseende tarveligt Udbytte, unstgødmng har paa Grund af Vandstandsforholdenes ugunstige Beskaffenhed kun i T T1? ™et anvendt’ Hgesom man har hævdet, at, hvor Klæglaget var sværere, „ ,,,ke nytte at give Kunstgødning. Kun Mose-Bunke-Engen har præsteret et i alt i aid i Kvantiteten bedre Udbytte. T • fndnn^er i Engvegetationen siden 1910. Virkningen af Sommerfloden den 11. ind J !gttagelsel 2B- Juli s- A- »uordentlig fremtrædende. Saa langt Sotn U Î u 4 hVOT Vejen fla UlkjæI Skærer Skellet mellem Velli“g °g Stauning Tilt, n “ , , 'elt "". J11 5 l!’ods Kurven, kunde man finde alvorlige Indgreb i Vegetationens V tÅ t' P!a, Katteskæg-En«™ «g Hirse-Star-Engen, navnlig PL den sidste, hvor Vandet har steaet længst, og hvor Plantedækket var vissent og graat, medens Saltet nu < mmeitøuen krystalliserede frem paa Jordbunden og paa de døde Plantedele. Meget Sr Z. K^at Rø,LSvingeI i Katte8kæg-Engen syntes meget hyppigere end end dm’f’h'1 vene 1 Hirse-Star-Engen var blevet meget stærkere fremtrædende, men XV™ n “JT paa laVe StedeI i Mængde, « var i god Gang med at restituere sig. Paa Mose-Bunke-Engen var Mose-Bunke fuldstændig dræbt men Rød-Svingel i Live. Ligeledes var Eng-Rapgræ, og de øXe Gestgræsser samt Rødkløver døde. I 1913 var Høudbyttet følgelig paa alle Enge væsentlig mindre end de foregaaende Aar. 6 At ogsaa Saltvandsoversvømmelser i Vintertiden siden 1910 har bevirket en ngehgere Fremkomst af Strand-Trehage, Strand-Vejbred og Spydbladet Melde, er utvivl- Ss d«-fra S™ den Videre Udbredel8e af Rød S™gel °g Kryb-Hvene ogsaa Ved Iagttagelser i 1915 kunde det konstateres, at de ovenfor nævnte Typer af ^Stenge der var raadende før 1910, nu er fortrængte af idet Rød • ™ge , baade ved Frøudsæd og ved sîne underjordiske Udløbere, har bredt sig over- d„.?‘ ,g 8tærkt »g «« P»“ de fleste Lodder fremkaldt en jævn Sammenvoksning af (Iræs- der tidligere var bortsvedent. Ogsaa Kryb-Hvene har kunnet taale Saltvandet