Betænkning Angaaende Tilvejebringelsen Af En Endelig Ordning Af Afløbsforholdende Ved Ringkjøbing Fjord

co Underbilag til 9. oveialt hvor dette ikke er blevet staaende i længere Tid, medens de Gestplanter der fandtes sammen med den i Dobstederne, et dræbte. Harril, der kun længst mod Vest og blot pletvis spiller nogen større Rolle, har naturligvis bevaret sin Eksistens; muligvis har den bredt sig lidt, er i alt Fald blevet kraftigere udviklet. 2. Veiling Fjordenge (herunder Engstrækningen fra Bækmunde Bro til Punkt udfor Veiling Kirke) er, ligesom Engene langs Vestsiden af Fjorden en forholdsvis ung Dannelse af lavt liggende Enge, med et ret tyndt Klæglag paa en Undergrund a Sand Klæglagets Mægtighed er hyppigst ca. 20 em, kun sjældnere (> den nordlxge Del) 25cm og noget sandblandet, altsaa en mager Marskjord. Se forøvrigt Analyserne (1B1 kg. , Tab 2), der især er mærkelige ved Angivelserne af et forholdsvis nnge Kalundhold. - Paa ot temmelig bredt Strøg langs Midten af Arealet er Bunden lidt lavere end baade mdenfoi g j Henhold til Undersøgelser af 1909 bestod Arealet for Største- parten, og da især paa det ovenfor nævnte Midterstrøg, af sumpetGesteng, d. v. s Star-Eng med Indblanding af de for den sure og vandlidende Bund ejendommelige Ilantearter, saasom forskellige Star-Arter, Almindelig Kæruld, Kiyb-Hvene Manna-Sødgiæs la^e Bør og andre Sumpgaser, Dynd-Padderokke o. s. fe. Helt uden Indblanding af M.irsk- nlanter f Eks. Harrilgræs, var Vegetationen dog ikke; thi uden Tvivl har Engene paa et meget tidligere Tidspunkt haft et mere maiskagtigt Præg. Længst ude mod fjorden, paa den lidt højere Bund, havde Engene en sundere Karakter. Ændring i Engvegetationen siden 1910 fandt her Sted 1 en Grad som paa intet andet Punkt aï Kysterne ved Ringkøbing Fjord, hvilket for saa vidt er naturhgt no som Engene ligger omtrent ret ud for Udløbet ved Hvide Sande I Henbold td Under- søgelser %13 og 1914 var Hovedmassen af Arter og Individer af Gestplanter forsvundne. Ze Part e, far nøSen eller omtrent nøgen Jord. Enkelte Geplanter, saasom Faa- hlom«tret Kocleaks o* den lave krybende îom af Tagrør var dog endnu bevarede. Men her »fmeget spredt Harrilgræs, Strand-Trehage i Mængde Krtb-Hvene og Spydbladet Mælde. Ogsaa Kryb-Hvene var paa Steder, hvoi Vandet fra Sommerfloden 1913 havde staaet uden at kunne løbe bort, angrebet men dommer nu uden Vanskelighed til Kræfter igen. De lidt højere Enge udenfor Midten var væsentlig Eød-Svingel-Eng. Ved en Besigtigelse i 1915 viste det sig, at. Sammen- voksningen skrider godt fremad, og at Præget af Marskeng er stedse tydeligere. 3. De Øst for Venner Bro og nedenfor 5 Fods Kurven men foiboldsvis højt liggen« e Arealer er Gestenqe paa Tørvébund. ■ 4. Hugbarg Kær, tæt Nord for Veiling Kirkeby, er for den nedenfor Fods Kurven liggende Dels Vedkommende Tørvejorder, næsten overalt dækkede af et tyndt, ca. J) cm. mægtigt Klæglag. Arealet er stærkt overgravet. Kæret bestod i Henholi , i n søgfta 1903 a* Gætenge, dels Katteskeeg-Eng, dels og især Ihrse-Star-Eng-, kun hvor Over- fladen var udsat for Overrisling, fandtes Mose-Bunke-Enge. Engene ved Vond Aa med Tilløb omfatter dels Engene langs selve Vond Aa fra Ringkøbing Fjord indtil Stadil Fjord, dels Engene langs Føling Bæk, Reager Aa og Hover Aa indtil 5 Fods Kurven; disse Arealer betragtes bedst hvert for sig. 1 Vond Aas Enge. De som Enge nu henliggende Arealer er udelukkende Klæg- enge, men overfor Klæg] ordsgrænsen findes indtil 5 Fods Kurven gærne et s<>n. <<*<>“ Bælte af Sandjorder, der forlængst er opdyrkede. løvngt bestaar Jo “n overalt af Klægjorder, af vekslende Dybde. Nærmest Vond Aa og langt ind ove g findes dybe Klæglag, d. v. s. 1 m mægtige ellei derover; md mod Klæg] ordsgi ænse Mægtigheden naturligvis aftagende. Klægen hviler næsten overalt paa løiv, nærmest de