Fyrretyve Aar Mellem Huder Og Skind

Med de fleste af Forretningens Kunder stod baade S. N. Meyer og Borum paa personlig god Fod, og det er morsomt at se, at under en Strid med H. H. Feveile, hvor det viste sig, at S. N. Meyer & Co. havde Retten paa sin Side, skriver S. N. Meyer personlig, efter at have skældt Firmaet ud og paavist dets uholdbare Paastande: »P. S. Du har vist ikke været rigtigt vel, da Du skrev dit sidste Brev. Hvorledes gaar Forretningen ellers, forhaabentlig godt. Venlig Hilsen Sophus Meyer«, og til en af Firmaets Forbindelser, G. Grami Rønne, med hvem de laa i Proces, skriver han: »Da Retten jo nu afgør Striden imellem os, er der jo intet i Vejen for, at vi imedens kan gøre For# retninger sammen.« Begge Udtalelser er karakteristiske for S. N. Meyers Maade at tage Tingene paa og paa, at han ikke bærer Nag, naar en Sag er afsluttet. 11884 flyttedes saa Virksomheden over Gaden til Nr. 65. Salteriet indrettedes i Bageriets Brændselskælder, hvor# fra Borum og Ibsen i Løbet af 8 Dage flyttede alt Bageriets Brænde. Som man ser! Trods Udvidelsen ingen Ændring i de gamle Principer om Arbejdets Fordeling. Samme Aar den 3. Oktober om Eftermiddagen Kl. 5, da Slagtermester Fr. Mauritzen, Faderen til de to bekendte Brødre Mauritzen, havde afleveret nogle Huder, kom han tilbage og fortalte, at Kristiansborg Slot brændte. Øjeblikkelig kommanderedes der: Alle Bøgerne ind i Skabet. Meyer og Borum op paa Bukken hos Mauritzen, Ibsen bag i Vognen og i strygende Fart afsted til Ildebrand. Til Forretningens faste Stab af Kunder hørte bl. a. gamle 19