Gdynia
Polens Nye Havn

 EN Omstændighed, at Polen efter Verdens- krigen har indtaget en fremskudt Plads blandt Østersølandene, er for os Danske som sø- farende Nation, og for Danmark som det Land, der gennemstrømmes af Farvandene, der fører til Østersøen, af den allerstørste Betydning. Forinden jeg gaar over til at omtale Polens nuværende maritime Forhold, skal jeg ganske kort skitsere den historiske Baggrund, paa hvilken vi maa se den mærkelige og interessante Udvikling, vi nu er Vidne til. Medens Rusland, Polens store slaviske Søster- nation, indtil Peter den Stores Tid, nærmest var orienteret mod Øst og Syd, præget som Landet var af Tartarernes mere end 300-aarige Herredømme (1238—1600), var Polen allerede i den tidlige Middelalder i livlig Forbindelse med Vesteuropa og derigennem med Havet. — I en lang Periode strakte Polens Omraade sig lige fra Østersøen til Sortehavet; vi skal her holde os til Østersøen, som er det Hav, der nu har størst Betydning baade for Polen og Danmark og derigennem ogsaa for Forbindelsen mellem de to Lande. Polens maritime Historie er koncentreret om Danzig, en Havneplads, som jo maa siges, hvad Beliggenheden og Hinterlandets Størrelse angaar, at være saa gunstigt stillet som næppe nogen anden Østersøhavn: ved Weichselfloden er den forbunden med store og rige Landstrækninger, Danzigerbugten er dyb, velbeskyttet mod de fleste Vinde og næsten altid isfri. Havnen har praktisk talt ubegrænset Opland paa tre Sider: mod Vest, Syd og Øst. Naar Danzig alligevel ikke er blevet et Øster- søens Hamborg, skyldes dette sikkert den Omstæn- dighed, at Byen ligger i et Hjørne af Østersøen, hvor Slaver og Germaner mødes, og hvor der i Løbet af de sidste 1000 Aar har været ført en næsten uafbrudt Kamp om Magten. Der gaar Sagn om, at danske Vikinger allerede i det 7. Aarhundrede skulde have gjort Landgang ved Weichselmundingen, og at Navnet Danzig skulde være afledet af det polske Ord for Dansker — Dunczyk. Andre mener, at det polske Ord for Danzig — Gdansk — skulde betyde Vejen til Danmark. Dette er nu altsammen Gisninger, men en historisk Kendsgerning er det, at den danske Konge Valdemar II 1221 erobrede Danzig, og at Danmark holdt Byen besat i fire Aar. Som Polens vigtigste Havn faar Danzig stor Betydning allerede i det 13. Aarhundrede; dernæst er Byen i de østpreussiske Korsridderes Besiddelse fra ca. 1300 til 1454. I dette Aar bliver Korsrid- derne forjaget fra Danzig, og Byen er derefter (som Hansestad) i Union med Polen og virker som Polens Havn i over 300 Aar, d. v. s. lige til det polske Riges Forfald og Deling. Det er først efter Wienerkongressen at Danzig definitivt bliver en tysk By, og jeg maa tilføje, at dette skete mod 1 2