Gdynia
Polens Nye Havn

Indbyggernes Protest, idet disse var klar over, at Byen ved at blive indlemmet i Preussen vilde tabe sin igennem Aarhundreder hævdede Stilling som Polens Stabelplads og Havn. Vi vender os nu til Situationen ved Verdens- krigens Slutning. — Allerede d. 8. Januar 1918 havde Præsident Wilson i Kongressen i Wa- shington udtalt, at der bør oprettes en uafhængig Polsk Stat med fri og sikker Adgang til Havet. Denne Fordring — fri og sikker Adgang til Havet blev ved Fredskonferencen lagt til Grund for Op- rettelsen af „den frie Stad Danzig“, hvis Forhold til Polen blev endelig fastslaaet ved Pariserkonven- tionen af 9. Oktober 1920. Ved denne Konvention etableres der Toldunion mellem Polen og Danzig, Polen faar fuld Kontrol med Jernbanerne paa Danzigs Territorium, faar Ret til at etablere polsk Post- og Telegraftjeneste i Havnen, samt Kontrol med Udviklingen af Havneanlæggene. Havnen administreres af et Raad med lige stort Antal Polakker og Danzigere under Forsæde af en Schweizer. Udadtil varetages Danzigs Interesser af Polen. Stridsspørgsmaal, som ikke kan løses ved en Forhandling mellem Parterne, indankes for Folkeforbundet. Som det var at vente, har Trafiken paa Danzigs Havn taget et stærkt og endnu stigende Opsving i Tiden efter Krigen; til Illustration heraf skal jeg nævne følgende Tal: 1912 1922 1923 1924 1925 1926, 1927 Middeltal af ind- og udgaaende Skibe 3000 2700 2900 3300 3960 5990 6950 Middeltal af disses netto reg. Tonnage i Millioner ts. 0,98 1,42 1,70 1,64 1,87 3,41 | 3,92 Skibstonnagen har altsaa i 1927 været 4 Gange saa stor som i det bedste Aar før Krigen. Til Sammenligning tjener, at Trafiken paa Københavns Havn i 1913 var ca. 4,7 Mill, og i 1927 ca. 5,5 Mill, netto reg. Tons. Samtidig med at Trafiken paa Danzig er vokset, har der fundet en betydelig Tilbagegang Sted for Havnene i Königsberg og Stettin; specielt den sidste Havn fører nu en hidsig Kampagne for at forbedre sine Chancer i Konkurrencen med Danzig—Gdynia. Hvad Danmarks Deltagelse i Sejladsen paa Danzig angaar, da staar vi efter Krigen meget fint; medens vor Andel i Tonnagen i 1912 kun var 6%, var den 16,5 % af den forøgede Tonnage i 1925; i 1927 har den danske Andel procentuelt været endnu større, hvad der navnlig maa tilskrives Polens store Kulexport. Jeg skal nu gaa over til at omtale Polens nye under Bygning værende Havn Gdynia. Foruden igennem Danzig fik Polen ved Freds- slutningen en fuldtud selvstændig Adgang til Havet, idet det polske Rige som bekendt omfatter den saa- kaldte polske Korridor. Som det ses af et Over- sigtskort, er „Korridoren“ en Landsdel, der med aftagende Bredde strækker sig mod Nord op til Østersøen, hvor den ender med en Kyststrækning paa ca. 60 km. Længde. Denne Strækning om- fatter dels en aaben Østersøkyst, der kun daarligt egner sig til Anlæg af en Havn, dels den vestlige Halvdel af Danzigerbugten, hvor Forholdene er endog overordentlig gunstige for et Havneanlæg. Planen om at bygge en egen polsk Havn op- stod, saa vidt jeg ved, kort efter Bolsjevikindfaldet i Polen 1920. Det viste sig nemlig ved denne Lejlighed, hvor farligt det kunde være for Polen at være henvist til Havnen i Danzig alene. Som det bedst egnede Sted blev det lille Fiskerleje Gdynia valgt, og her begyndte i 1921 den polske Stat Anlæget af en stenfyldt Træmole. Arbejdet fortsattes i 1922, og den 29. April 1923 aabnedes Havnen officielt af den daværende polske Præsident Woiciekowski. Anlæget bestod af en i østlig Retning gaaende ca. 550 m. lang Mole, ved Yderenden forsynet med en 170 m. lang nord- gaaende Gren. Der blev paa denne Maade ved Molens Yderende uden Uddybning etableret en ca. 150 m. lang vel beskyttet Anlægsplads med 7 à l'li m. Vanddybde. Paa Grund af de vanskelige financielle For- hold blev Arbejdet midlertidig indstillet. Der ar- bejdedes dog stadig energisk paa at finde en Udvej til at genoptage Arbejdet i større Omfang, og i Efteraaret 1923 (23. September) vedtog den polske Sejm eenstemmigt en Lov vedrørende Havnens Bygning paa Grundlag af et af den polske Ingeniør 3 4