Panama Kanalen I 1912
Forfatter: C.P.O. Moltke
År: 1912
Forlag: Forslagstrykkeriet
Sted: Kjøbenhavn og Kristiania
Sider: 137
UDK: 626.1-3
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
2
Reiseselskab bestod af følgende andre Diplomater fra Washing-
ton: Den østrig-ungarske Ambassadeur Baron Hengelmüller,
østrig-ungarsk Ambassadesecretair Grev Ivan Csekonics, den
franske Militairattaché Grev Aldabert de Chambrun (en di-
recte Efterkommer paa Kvindesiden af Marquis de Lafayette)
og dennes Hustru.
Fra saavel det amerikanske Udenrigsministerium som fra
Krigsministeriet var vor Ankomst anmeldt hos Canalcommis-
sionen, og vi vare anbefalede til dens Omsorg, der da heller
ikke svigtede os et Øjeblik under vort Ophold.
Inden vi forlade New Orleans vilde jeg gerne indskyde
et Par Bemærkninger om denne ejendommelige By, hvor
fransk Sprog og Civilisation har bevaret sig i saa høi Grad
siden den første franske Colonisation i 1718 til vore Dage.
Som bekendt kom Louisiana under spansk Herredømme
i 1769 og forblev herunder indtil 1800, da det afstodes til
Frankrig, som atter — i 1803 — solgte det til de Forenede
Stater. Faa Byer have været hjemsøgte af saamange saavel
physiske som sociale Forstyrrelser som New Orleans. Krigen
med locale Indianerstammer i Slutningen af det 18. Aarhun-
drede, Krigen med England i 1812—14 — hvoraf visse Virk-
ninger ogsaa sporedes i Louisiana — de store Ildebrande i
1788 og i 1796 og endelig Borgerkrigen med Admiral Farra-
guts Erobring af Byen i 1862 — bortset fra den Gule Fe-
bers Hærgen — have ikke kunnet betage New Orleans dens
franske Præg; den spanske Administrations Dage ere gaaede
saa godt som sporløst hen over den, og det amerikanske
Væsen har endnu den Dag i Dag ikke kunnet fortrænge det
franske helt. Forberedelserne til Afslutningen af Carnevalet
med den saakaldte „Mardi Gras“ (Dagen før Aske Onsdag)
vare i fuld Gang, da vi passerede Byen, og hele Befolknin-