Panama Kanalen I 1912

10 Commission til Undersøgelse af den bedste Canalroute mel- lem Atlanterhavet og Stillehavet. Det franske Selskab fordrede da en Sum af $ 109,000,000 for Afstaaelsen af sine samtlige Rettigheder paa Panamatangen. Overfor denne Fordring ud- talte nævnte Commission sig til Gunst for Nicaragua Routen. Dette var et behændigt Træk overfor det hjælpeløse franske Selskab, der ved fortsatte Underhandlinger let bragtes til at slaa af paa sine Fordringer, som sluttelig reduceredes til $ 40,000,000, og derpaa fremkom Commissionen med en ændret Betænkning, hvori Panama Routen blev foretrukket. Forholdet til England blev ordnet ved den saakaldte „Hay- Pauncefote“ Tractat af 18. November, 1901, der afløste Clay- ton-Bulwer Tractaten af 1850 og gav Staterne Eneret til Ca- nalens Bygning, imod at dens Neutralitet garanteredes, og at der gaves alle Skibe Adgang til Passage paa lige Vilkaar. Ved den saakaldte „SpoonerAct“ af 28. Juni, 1903, kunde Præsidenten derpaa bemyndiges til at bygge Panama Cana- len og til at afkøbe det franske Selskab dets Rettigheder for en Sum af indtil $ 40,000,000, alt dog under Forudsætning af, at en Overenskomst kunde naas med Republikken Co- lumbia med Hensyn til Controlmyndigheden over Canalzonen. En Tractat, der var bleven afsluttet i dette Øjemed efter langvarige Forhandlinger, blev imidlertid forkastet af Colum- bia i 1903, hvilket førte til, at Provinsen Panama med de Forenede Staters moralske og materielle Støtte udskilte sig fra Columbia, der herved tabte et Landomraade paa c. 30,000 „square miles“ og en Befolkning af c. 400,000 Indbyggere. (Forholdet imellem Columbia og de Forenede Stater har som Følge heraf siden den Tid været spændt, og Udenrigs- minister Knox’s fornylig paatænkte Besøg i Cartagena har ikke kunnet finde Sted). Med den nydannede, selvstændige