Et Bidrag til Belysning af Kjøbstadarbeideres Vilkaar
Forfatter: Th. Sørensen
År: 1880
Forlag: Bianco Lunos Kgl. Hof-Bogtrykkeri
Sted: Kjøbenhavn
UDK: 331.83 Sør Gl.
DOI: 10.48563/dtu-0000256
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
50
Brænde, mange desuden Kul; om Sommeren er det ikke
ualmindeligt, at der til Brændsel paa Komfuret bruges
Lyng. Det hyppigst opgivne Forbrug er V2 Favn Brænde
(11 å 14 Kr., usavet), 5000 Tørv (25 Kr.) foruden Kul,
Lyng, Hølvspaaner.
Før vi undersøge, hvorledes Årbeidernes Føde er og
af hvilke Næringsmidler den væsenlig bestaar, ville vi
sammenstille Edgiften, der paa denne Post er opgivet for
Provinskjøbstæder (1872) og Hobro (1879). Da Prisen paa
Årbeidernes vigtigste Næringsmidler kun var lidt forskjel-
lig i de to Aar, vil det kunne give os et Vink om, hvor-
vidt der i deres Levemaade (Kosten) har været Fremgang
eller lilbagegang af nogen Betydning. Ved alle Opgivelser
fra 1872 er imidlertid, som det synes, Brændsel optaget
under Rubriken «Føde«, disse to Poster maa derfor lægges
sammen for Hobros Vedkommende, i Lighed med da vi
sammenstillede denne By med Kjøbenhavn. Men Prisen
paa Brændsel er her i Byen steget c. 20 pCt. fra 1872—1879.
For at faa Forholdet rent,
opgivne Udgift til Føde 4-
8 å 12 Kr.
maa altsaa den for Hobro
Brændsel formindskes med
Provinskjøbstæder (1872)
Minimum.
240 å 250 Kr.
Maximum.
700 Kr.
Hobro
Minimum.
(332 Kr.
324 Kr.
(1879)
Maximum.
626 Kr.)
614 Kr.
er der ved
Opgivelserne
som fra de
Som man maaske erindrer,
for Hobro set bort saavel fra de letsindige
særlig dygtige Arbeidere, med andre Ord, de daarligst og
de heldigst stillede ere udeladte, der vilde have formindsket
Minimum og forhøiet Maximum. Tager man Hensyn hertil,
synes der ikke at fremtræde nogen væsenlig Forskjel mellem
de lo Aar; Minimum er i Hobro netop ligesaa meget
L