Et Bidrag til Belysning af Kjøbstadarbeideres Vilkaar

51 større som Maximum i denne By er mindre end i Provins- kjøbstæderne. Mere instruktivt vil det imidlertid være at benytte den hyppigst opgivne Udgift, da her det Moment, der ovenfor forstyrrede Sammenstillingen, ikke gjør sig gjældende: Provinskjøbstæder (1872) Hobro (1879) 300—500 Kr. (340—520 Kr.) 332—508 Kr. Der viser sig da kun at være en lille Forskjel. Tager man Middeltallet af de for hvert af Aarene anførte to Tal, bliver dette for 1879 næppe 5 pCt. høiere end for 1872 — man erindre, at Prisen paa Næringsmidler var i hint Aar nogle faa pCt. høiere end i dette. Vende vi os nu udelukkende til Opgivelserne her fra Byen og skyde den forvildende Brændselsudgift ud, viser Minimum for Føde (Belysning og Vask endnu iberegnet) sig at være 300 Kr.1), Maximum 572 Kr. Det bliver altsaa i det ene Tilfælde næsten 6 Kr., i det andet 11 Kr. ugenlig. Det træffer sig saa heldig, at netop disse 2 Tal støtte sig paa aldeles bestemte Opgivelser (jfr. de to Familier: Nr. 21 og 5). Den første viser os, at Hus- moderen har havt 6 Kr. ugenlig næsten hele Aaret til at føre Hus for (nogle Vintermaaneder lidt mindre); den sidste, at hun har havt 11 Kr. ugenlig. Hvorledes de 6 Kr. kan benyttes til Føde for 2 Voxne og 2 Børn, ses af Tabel Vd., der viser Ugeregnskabet for en Familie (Nr. 19), hvis Udgift paa denne Post ogsaa er opgivet til 300 Kr. Her er der ikke Raad til færsk Kjød — færsk Fisk nydes dog af og til, naar det er til at erholde —, ’) Selvfølgelig se vi bort fra de Familier, hvor Manden har faaet Kosten hos Arbejdsgiveren.