Et Bidrag til Belysning af Kjøbstadarbeideres Vilkaar

57 heller ikke er muligt; hyppig kjøbes hertil brugte Klæder, som lappes i det Uendelige, hvis det kniber med Indtægten. Søndagstøi have alle de Arbeidere, der danne mit Materiale — enkelte endog to Sæt; men det er meget forskjelligt for de industrielle Arbeidere og de egenlige Arbeidsmænd. De første ere i denne Retning jevnlig smittede af Tidens Tendens mod Flothed paa Bekostning af Varigheden. Man kan blandt dem finde Mænd, der i deres Paaklædning minde om alt andet end Arbeidere, men paa den anden Side viser Stadsen sig undertiden noget medtaget hos de mindre heldig stillede. Kun undtagelsesvis ere deres Koner inde paa dette Spor. Derimod er Søndagsdragten hos Arbeidsmændene af et mere tarveligt men ogsaa soli- dere Stof; gjennemgaaende ere baade de og deres Koner ordenlig og net klædte, naar de ere i Stadsen. Det Samme gjælder om Arbeidernes Børn; Husmoderen for- sømmer snarere, naar det kniber, sit eget end Børnenes Tøi. Men hvorledes er det nu muligt, at de smaa Beløb, som opgives paa denne Konto, kunne strække saa langt? Forklaringen maa vel nærmest søges deri, at Årbeideren, der tii daglig gaar meget tarvelig om end varmt klædt, jo kun en Dag om Ugen slider nogle Timer paa sit gode Tøi og knap nok det; at Kjøb af brugte Klæder spiller ikke saa lille en Rolle; at Husmoderen syr det meste af Tøiet, altid Børnenes, og vel i mange Tilfælde maa vise stor Kunst, for idetmindste at redde Skinnet. Hvis man tør slutte fra mit Materiale, ligger Gaadens Løsning der- imod ikke der, hvor man har været lilbøilig til at søge den, nemlig i «at Arbeideren hyppig skulde modtage brugte Klæder i Gave». Disse Gaver have ganske vist en ikke ringe Betydning for de daarlige og letsindige Ar- beidere, hvor Husmoderen med eller mod sin Villie maa