Et Bidrag til Belysning af Kjøbstadarbeideres Vilkaar

56 om Tiderne ere gunstige for den enkelte Arbeider eller ikke. I første Tilfælde sætter han hyppig i et Aar en uforholdsmæssig Sum i Beklædningsgjenstande, for igjen, hvis Tiderne skifte, at anskaffe sig utrolig lidt Nyt gjen- nem flere Aar. Det er, kort sagt, en af Arbeidernes mest elastiske Udgiftsposter. Jeg anser det saaledes ikke for umuligt, at der har været Arbeiderfamilier, som i kun have udgivet 15 Kr. til Beklædningsgjenstande, som med andre Ord ikke have anskaffet synderlig mere end de nødvendige Træsko, men heraf kan man jo aldeles Intet slutte om den aarlige Gjennemsnitsudgift for disse Familier. Denne er det i det Hele meget vanskeligt, for ikke at sige umuligt, at faa fat paa. Man maa holde sig til de hyppigste Opgivelser; disse ere: 1879 for industrielle Arbeidere 45—90 Kr. for Årbeidsmænd 25 — 50 Kr. Detaillerede Regnskaber har jeg fra nogle industrielle Ar- beidere (jfr. label VI), men de give ikke megen Oplys- ning , da det aarlige Gjennemsnitsforbrug ikke kommer frem ved dem, undtagen maaske for Nr. 8. Maa vi saaledes opgive at kaste Lys over den gjennem- snitlige Udgift til Arbeidernes Beklædning, er det til Gjen- gjæld let nok at konstatere Resultatet o: hvorledes de ere klædte, laget i sin Helhed, maa dette kaldes nogenlunde godt. At vore Arbeidere sørge omhyggelig for ikke at fryse om Vinteren, er bekjendt nok. Man har tidt spottet ovei den utrolige Mængde Indertøi3 som de bære, men det er et Spørgsmaal, om de ikke netop have opfattet vort Klima paa den rigtige Maade. Hvad Ydertøiet angaar, da lægges der kun ringe Vægt paa, at Arbejdsdragten er nogenlunde net, hvad der ved mange Beskjæftigelser vel